Facebook konkurrencebetingelser hos GF Forsikring
Du deltager i GF’s Facebook-konkurrence ved enten at ’’synes godt om’’ opslaget, kommentere opslaget eller ’’synes godt om’’ vores Facebookside. Dette afhænger af, hvad der står i det pågældende konkurrence-opslag.
Når vinderen/vinderne udvælges foregår dette gennem lodtrækning. Vinderen/vinderne bliver offentliggjort enten via et nyt opslag eller via en kommentar i konkurrenceopslaget. De udtrukne vindere kontaktes via svar på den kommentar, han eller hun har skrevet, hvor han eller hun bedes om at sende de nødvendige kontaktoplysninger (navn, telefonnummer og e-mail-adresse) via en privat Facebook-besked til GF Forsikrings Facebook-side.
Præmiens værdi og gevinstchancen varierer fra konkurrence til konkurrence og vil derfor blive oplyst i selve konkurrence-opslaget på Facebook.
Betingelser for levering, afhentning og forældelse af gevinster varierer fra konkurrence til konkurrencer og vil derfor blive oplyst i selve konkurrence-opslaget på Facebook.
Deltagelsesbetingelser i GF Forsikrings Facebook-konkurrencer bygger på, at du skal være bosat i Danmark og være fyldt 13 år. Du kan kun deltage én gang og deltagelsen er ikke købsbetinget. Deltager du i konkurrencen accepterer du disse betingelser og giver samtidig samtykke til, at GF Forsikring må registrere og opbevare dine personoplysninger til brug for administration af konkurrencen. Dine oplysninger anvendes ikke til andre formål.
Ansatte hos GF Forsikring og medlemmer af disses husstande må ikke deltage.
GF Forsikring tager forbehold for trykfejl eller fejl i forbindelse med præmieinformationer. GF Forsikring har ret til at ændre konkurrencebetingelserne eller stoppe konkurrencen uden varsel, hvis det findes nødvendigt og har i den forbindelse også ret til ikke at udløse præmien.