Friskade
Undgå at betale selvrisiko ved blandt andet brandskader, tyveri eller ved påkørsel af et dyr.
Din bilforsikring skal som minimum bestå af den lovpligtige ansvarsforsikring, der dækker, hvis du gør skade på andre eller deres ting. De fleste vælger dog at tilføje enten kasko eller delkasko.
Om du bør vælge ansvar, delkasko eller kasko, afhænger af din bil og dit årlige kørselsforbrug. Derudover er det værd at overveje, om du har behov for tilvalg, som sikrer, at du bliver bedst muligt kørende igen, hvis uheldet er ude.
Det betaler sig at køre ordentligt, men uanset om uheldet er ude eller ej, får du disse fordele med GF’s bilforsikring:
GF er medlemsejet, og vi deler overskuddet med vores medlemmer. Det sker i form af en rabat, vi trækker fra prisen på dine forsikringer, hver gang du betaler dem.
Når du tegner minimum 3 private forsikringer i GF, får du 10 % i samlerabat (gælder ikke bil-, veteranforsikring, sundhedsforsikring og GF Lønsikring).
Som medlem i GF får du adgang til lokale fordele i din GF-klub samt særlige medlemsfordele. Fx fri adgang til Læge 365 – online læge alle dage året rundt.
For langt de fleste er bilen en væsentlig post i budgettet, og det kan blive en dyr fornøjelse, hvis uheldet en dag er ude.
Derfor tilbyder vi en række forskellige tilvalgsdækninger, som du kan supplere med. Vores tilvalgsdækninger giver dig ro i maven, da du kan skræddersy din forsikring, så du undgår at blive ramt af uforudsete udgifter:
Undgå at betale selvrisiko ved blandt andet brandskader, tyveri eller ved påkørsel af et dyr.
Dækker varigt mén, tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste ved solouheld under kørsel og ved ind- og udstigning i tilfælde, hvor du ikke kan få erstatning fra anden side som fx en arbejdsskadeforsikring.
Slip for at betale selvrisiko, hvis glasset kan repareres. Skal glasset udskiftes, opkræves du en fast, lav selvrisiko.
Sikrer dig selv og op til otte medpassagerer ekstra godt, hvis I bliver involveret i et uheld. Det kan især være værd at overveje, hvis du kører meget eller ofte har børn med i bilen.
Undgå at betale selvrisiko, hvis du enten får en bule eller ridser i lakken af ukendt modpart. Tilvalget dækker kun, hvis bilen holder lovligt parkeret.
Bliv kompenseret for et eventuelt værditab i bilens salgsværdi ved en større skade.
Hvis din bil bliver totalskadet, kan du få udbetalt et kontantbeløb i erstatning. Bliver din bil stjålet, kan du få erstatning i den periode, hvor du må undvære den - dog højst i 28 dage.
Undgå økonomiske overraskelser som fx loft over udgifter, der kan opstå, når du afleverer leasingbilen tilbage.
Dækker også den del af førstegangsydelsen, som leasingselskabet ikke dækker det første år af leasingperioden, hvis bilen bliver totalskadet eller ikke bliver fundet efter tyveri.
Tilvalget kræver, at du har friskade.
Slip for at betale en ekstra selvrisiko, som gælder for skader, der er forårsaget af en ung fører under 26 år, hvis du har lånt bilen ud.
Lad dine børn eller børnebørn optjene op til fem års anciennitet i din bil, hvis de er under 26 år. Det giver dem mulighed for selv at tegne en billigere forsikring på sigt. Tilvalget indeholder også selvrisikosikring for ung fører.
Du kan sammensætte din bilforsikring til en elbil, plug-in eller hybridbil på samme måde, som du kan med en bil, der kører på benzin eller diesel.
Mange tror fejlagtigt, at det er dyrere at forsikre en elbil eller hybridbil, men sådan er det ikke nødvendigvis. Ligesom med en bil, der kører på benzin eller diesel, er der forskel på, om du har en bil med alt i sikkerhedsudstyr, en praktisk bybil eller hurtig sportsvogn.
Prisen på en bilforsikring afhænger af, hvordan du sammensætter din forsikring. Vælger du kun den lovpligtige ansvarsforsikring, vil prisen være billigere, end hvis du også vælger kaskodækning og andre eventuelle tilvalgsdækninger. Derudover beregner vi prisen ud fra individuelle forhold som bilmærke og din anciennitet som bilist.
Ønsker du en nøjagtig pris, eller vil du høre nærmere om mulighederne for at udvide med tilvalgsdækninger, er du altid velkommen til at få et uforpligtende tilbud.
Det er aldrig rart at få en skade på bilen. Til gengæld er det rart at vide, at du hos GF altid kan anmelde din skade nemt og hurtigt, så du hurtigst muligt kan komme på farten igen.
Står du i udlandet og har akut brug for vejhjælp, kan du via din kaskoforsikring kontakte SOS på telefon +45 7010 5052.
Har du spørgsmål til din skade, kan du kontakte os alle hverdage kl. 8.30 – 16.00 på telefon 7224 4250. Du kan også sende en mail til bilskade@gfforsikring.dk.
Der er skader, som en bilforsikring ikke dækker, selvom du har kaskodækning. Det er primært skader, som skyldes mekaniske fejl, eller skader, der kunne være undgået med større omtanke.
Det kan fx være:
Når du skifter til GF, skal du ikke løfte en finger. Du skal blot koncentrere dig om at holde hænderne på rattet og øjnene på vejen, imens vi sørger for at opsige dine nuværende forsikringer hos dit gamle selskab.
Det er både nemt og hurtigt at blive godt kørende.
Når du får en bilforsikring hos GF, bliver du tildelt et pristrin. Det pristrin, du bliver tildelt, er beregnet ud fra forskellige faktorer, som fx hvor mange år du har kørt bil i dit eget navn uden skader. Er du ny i trafikken, starter du på pristrin 3 ud af 9.
For hvert år du kører skadefrit, rykker du et pristrin op, indtil du ender på pristrin 9, der er det billigste pristrin. Derudover bliver du Superelitebilist efter 6 år uden skader, der giver eksklusiv adgang til tilvalgsdækningen Superelitebarn.
Du får også del i vores overskudsdeling. Overskudsdeling gør, at dine forsikringer bliver billigere jo færre skader, der er anmeldt i løbet af året – og skulle du være uheldig og få en skade, får du alligevel del i årets overskud.
Prisen afhænger af, hvordan du sammensætter dine dækninger. Derudover bliver prisen beregnet ud fra individuelle forhold som bilmærke, årgang og din anciennitet som bilist.
Den indeholder altid den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker, hvis du gør skade på andre eller deres ting. De fleste vælger dog at supplere med enten delkasko eller kasko, der dækker skader ved brand, tyveri eller indbrud.
Derudover kan du tilpasse dækningen med flere tilvalg, så dækningen er skræddersyet efter dine behov. Her kan du blandt andet vælge friskade, værdiforringelse og førerplads.
Den billigste forsikring til en bil er en ansvarsforsikring, der dækker, hvis du gør skade på andre eller deres ting. Den er lovpligtig.
Det kan dog til gengæld blive en dyr affære, hvis du kommer ud for en soloulykke og ikke har kaskodækning, da den sikrer dig bedre mod uforudsete udgifter.
Kaskoforsikring dækker skader på din bil ved blandt andet trafikuheld, tyveri, brand eller hærværk. Det er også kaskoforsikringen, som dækker, hvis en anden laver en skade eller ridse på din bil uden at efterlade kontaktoplysninger.
Derudover er der en lang række fordele ved at have kaskodækning. Det giver dig nemlig mulighed for blandt andet at få vejhjælp i udlandet, retshjælpsforsikring samt en gratis lånebil, når din bil er på værksted.
Med autohjælp får du blandt andet hjælp til at komme videre, hvis du kommer ud for et uheld, hvor du ikke kan køre videre. Det kan eksempelvis være, hvis din bil ikke vil starte, punkterer eller løber tør for brændstof.
Autohjælpen omfatter det forsikrede køretøj under 3500 kg totalvægt, inklusive eventuelt efterspændt lovligt påhængskøretøj som fx campingvogn og trailer, uanset om det er ejet, lejet eller lånt. Ring på 7023 1011, hvis du ønsker at gøre brug af din vejhjælp.
Hos GF får du en veteranforsikring, der passer til dit køretøj og behov – med mulighed for både ansvar, kasko og stilstandsdækning.
Hos GF får du en skræddersyet motorcykelforsikring, hvor du kun betaler for den dækning, der passer til dit behov.
Hos GF får du en skræddersyet campingvognsforsikring og betaler kun for dit behov.