GF Forsikrings politikker
Lønpolitik
Formålet med politikken for aflønning er at understøtte en aflønningsstruktur i GF Forsikring, der bidrager til værdiskabelse ved at motivere medarbejdere gennem klare aflønningsordninger.
Aflønningsstrukturen er tilpasset, så den ikke tilskynder til overdreven risikotagning, som kan underminere GF Forsikrings risikostyring og langsigtede stabilitet. Aflønningsstrukturen sikrer også, at der ikke opstår interessekonflikter, der kan føre til uhensigtsmæssig adfærd og overdreven risikostagning.
Lønpolitikken omfatter alle medarbejdere samt bestyrelsen i GF Forsikring.
GF Forsikring har en professionel tilgang til lønfastsættelse og lønudvikling og tilstræber, at aflønningen er markedsrelevant og konkurrencedygtig. Aflønningen kan således omfatte både faste og variable lønelementer.
Gennem benchmark og løbende evaluering af GF Forsikrings lønstrukturer sikres det, at aflønningen afspejler det ansvar, vilkår, resultater og færdigheder, som stillingen kræver.
Aflønning skal ske uafhængig af faktorer, som ikke har indflydelse på arbejdet som køn, race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Kontrol
Bestyrelsen skal årligt kontrollere, at aflønningen sker i overensstemmelse med denne lønpolitik. Kontrollen fortages af ekstern revision, og resultatet heraf rapporteres til bestyrelsen.
Revurdering og godkendelse
Bestyrelsen revurderer denne politik mindst en gang årligt. Lønpolitikken fremlægges til godkendelse på GF Forsikrings ordinære generalforsamling.
Aflønning af bestyrelse, direktion og risikotagere 2025
Aflønning af bestyrelse, direktion og risikotagere 2024
Mangfoldighedspolitik
Bestyrelsen i GF Forsikring sammensættes af otte generalforsamlingsvalgte medlemmer heraf to eksterne medlemmer samt fire medarbejdervalgte medlemmer.
Bestyrelsen ønsker en mangfoldighed, som sikrer en bred vifte af synspunkter og erfaringer. Derudover ønsker bestyrelsen at fremme en alsidig sammensætning og ligestilling på alle ledelsesniveauer i GF Forsikring.
Bestyrelsen ønsker, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå GF Forsikrings aktiviteter og dermed forbundne risici.
Formålet med mangfoldighedspolitikken er at sikre, at bestyrelsen i GF Forsikring har en sammensætning, der understøtter kvalificeret beslutningstagning, effektiv strategisk ledelse og forsvarlig risikostyring.
Politik for dataetik
Hos GF Forsikring ønsker vi at håndtere data med ansvarlighed og omtanke. Data er en vigtig del af vores forretningsmodel og strategi, fordi det giver os mulighed for at skabe personlige og nærværende medlemsoplevelser, herunder mulighed for at udvikle relevante og tidssvarende produkter.
Den teknologiske udvikling forstærker dette potentiale samtidig med at det giver mulighed for at effektivisere vores processer, men det medfører også samtidig en række dataetiske dilemmaer, som vi aktivt forholder os til. Derfor har vi vedtaget en politik for dataetik, der sætter rammerne for vores arbejde med ansvarlig brug af data.
GF Forsikrings arbejde med dataetik tager afsæt i forsikringsbranchens fælles dataetiske principper, som bygger på tre hovedområder: transparens, personalisering og datasikkerhed.