Forsikringsklubbernes persondatapolitik
Forsikringsklubberne (herefter ”Klubberne” og hver for sig en ”Klub”) er den juridiske enhed, der er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles om dig (se en oversigt over Klubberne i pkt. 14). Denne persondatapolitik beskriver, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forskellige situationer.
Når Klubberne behandler dine oplysninger, sker det til følgende overordnede formål:
- Tilbudsgivning, oprettelse og administration af klubmedlemskab
- Opkrævning af klubydelser, abonnement til autohjælpsordning, samt bogføring og behandling af regnskabsmateriale
- Optagelse af telefonsamtaler
- Markedsføring af klubmedlemskab, herunder udsendelse af nyhedsbreve
- Klubbernes sider på de sociale medier
- Brug af cookies
- Behandling af personoplysninger i forbindelse med afholdelse af fysiske arrangementer
- Kommunikation i andre sammenhænge
I denne persondatapolitik kan du læse nærmere om, hvordan Klubberne behandler personoplysninger i forbindelse med vores forskellige formål. Du kan også læse om, hvilke rettigheder du har efter reglerne i persondataforordningen, og hvordan du kontakter os, hvis du har spørgsmål til vores behandling af oplysninger om dig.
Det bemærkes indledningsvist, at Klubberne som forsikringsformidlere er databehandlere på vegne af GF Forsikring A/S i forbindelse med indtegning og servicering af forsikringstagere, samt marketingsaktiviteter overfor potentielle forsikringstagere. Du kan læse mere om denne behandling, hvor GF Forsikring er dataansvarlige, i deres persondatapolitik her. Du kan læse mere om konstruktionen mellem Klubberne og GF Forsikring A/S her.
I forbindelse med tilbud om og oprettelse af dit klubmedlemskab, som privatperson eller erhvervsmedlem, behandler vi de personoplysninger om dig og din husstand, der er nødvendige for at tilbyde og oprette medlemskabet. Klubberne behandler også dine oplysninger med henblik på løbende administration af dit klubmedlemskab. Denne behandling består af bl.a. løbende kommunikation med dig, opkrævning af klubydelser, bogføring og abonnement til autohjælpsordning.
2.1. Kategorier af oplysninger vi behandler
Når du har et klubmedlemskab som privatperson:
- Kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, e-mail, telefonnummer, beskæftigelse, medlemsnummer
- Fødselsdato og CPR-nummer
- Oplysninger af relevans for dit klubmedlemskab om forsikringstyper, samt den forsikrede genstand og de forsikrede personer, f.eks. oplysninger om din bil, dit hus og din familie/husstand
- Registreringsnummer på køretøj
- Oplysninger om personlige interesser, f.eks. om du dyrker en farlig sportsgren (såkaldt risikosport)
- Medlemsnummer og policenummer
- Tilknytning til GF Forsikring A/S’ - eller din Klubs - lokale samarbejdspartnere (hvis du er medlem af en forening el.lign., hvor du opnår rabatter eller produktfordele)
Erhvervsmedlemmer:
- Virksomhedens navn, adresse og CVR nr.
- Kontaktoplysninger om dig, som ejer virksomheden (f.eks. navn, adresse, mobilnummer og mailadresse)
- Oplysninger om de forsikrede genstande, f.eks. oplysninger om dit erhvervskøretøj, erhvervsbygning mv.
- Medlemsnummer og policenummer
- Registreringsnummer på køretøj
- Virksomhedens finansielle profil (offentligt tilgængelige nøgletal om din virksomhed)
2.2. Formål og retsgrundlag
Formålet med vores behandling af dine personoplysninger er, at vi kan kontakte dig og undersøge mulighederne for at tilbyde dig et klubmedlemskab i forbindelse med en forsikringsaftale med GF Forsikring A/S. Det bemærkes, at et klubmedlemskab er betinget af en forsikringsaftale hos GF Forsikring A/S. Klubberne er databehandlere på vegne af GF Forsikring A/S i forbindelse med afgivelse og oprettelse af tilbud om selve forsikringsaftalen. Du kan læse mere om denne behandling i GF Forsikring A/S’ persondatapolitik afsnit 2, som kan findes her.
- Når vi behandler dine personoplysninger med henblik på at tilbyde og oprette dit klubmedlemskab, gør vi det på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
- Når dit klubmedlemskab er oprettet, har vi et formål med behandlingen, som består i at opretholde og administrere dit medlemsforhold, herunder fakturering og udbetalinger til dig i forbindelse med klubydelser, såvel som løbende at kommunikere med dig om dit medlemskab. Når vi behandler almindelige oplysninger om dig til dette formål, sker det på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (nødvendig til opfyldelse af en kontrakt).
- Dine kundeoplysninger modtages fra GF Forsikring A/S med henblik på administration af dit klubmedlemskab. Disse oplysninger modtages med hjemmel i det samtykke, som du afgiver i forbindelse med accept af tilbud om forsikring, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a.
- Klubberne behandler regnskabsmateriale efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, så vi kan overholde bogføringslovgivningens krav til registrering og opbevaring af regnskabsmateriale, herunder transaktionssporet.
- Hvis du ikke i forvejen har et klubmedlemskab hos os, behandler vi dit CPR-nummer i forbindelse med, at vi udarbejder et tilbud til dig. Vi behandler ligeledes dit CPR-nummer, når dit klubmedlemskab oprettes i vores systemer, som sker i forbindelse med tegning af dine forsikringer hos GF Forsikring A/S. I begge tilfælde behandler vi dit CPR-nummer på grundlag af dit samtykke, GDPR art. 6, stk. 1, litra a og DBL § 11, stk. 2, nr. 2.
For løbende at forbedre vores service kan vi optage indgående telefonsamtaler til den pågældende Klub, som vi anvender til uddannelses- og kvalitets formål. Vi optager også telefonsamtaler for at kunne dokumentere samtalernes indhold og telefonisk indgåede aftaler.
I forbindelse med vores optagelse af telefonsamtaler kan vi behandle de kategorier af personoplysninger om dig som privatperson eller erhvervsmedlem, som er beskrevet under afsnit 2 ”Behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om, samt oprettelse og administration af klubmedlemskab”.
De oplysninger, som omhandler tilbudsgivning af selve forsikringsaftalen hos GF Forsikring A/S, samt indgåelse og administration af din forsikringsaftale, vil Klubben være databehandler for GF Forsikring A/S. Du kan læse om behandling af dine personoplysninger i forbindelse med deres optagelse af samtaler i deres persondatapolitik (afsnit 6).
I de tilfælde, hvor du ringer til en Klub vedrørende dit skadeforløb, vil vi henvise til GF Forsikring A/S, som behandler personoplysninger om dig i overensstemmelse med deres persondatapolitik.
3.1. Formål og retsgrundlag
Når du ringer til en Klub, kan din telefonsamtale med os i nogle tilfælde blive optaget. Formålet er at kunne dokumentere samtalernes indhold.
- Når vi optager og lagrer telefonsamtaler og anvender optagelserne til uddannelses- og kvalitetsformål får vi dit samtykke, som du afgiver ved at trykke 1 i telefonen, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a, henholdsvis GDPR artikel 9, stk. 2, litra a, jf. artikel 6, stk. 1, litra a. Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke. Se nærmere under Pkt. 11 ”Dine rettigheder”.
- Hvis du klager til os over forhold relateret til indholdet af en given samtale, som er blevet optaget og fortsat opbevares af os, kan vi vælge at lytte samtalen igennem med henblik på at håndtere klagen og efter en konkret vurdering beslutte at gemme samtalen som dokumentation og anvende disse i forbindelse med klagen/tvisten, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, jf. artikel 6, stk. 4, og databeskyttelseslovens § 5, stk. 2.
Det bemærkes indledningsvist, at Klubberne er databehandlere for GF Forsikring A/S i forbindelse med den markedsføring, der vedrører forsikringsprodukterne. Du kan læse mere om denne behandling i GF Forsikrings persondatapolitik afsnit 7 og 8. Klubben er dataansvarlig for de markedsføringsaktiviteter, der vedrører medlemskab af din lokale Klub, som f.eks. henvisningsaftaler med lokale samarbejdspartnere, flyers, udsendelse af nyhedsbreve, samt når du deltager i Klubbens konkurrencer.
4.1 Kategorier af oplysninger vi behandler
Eksisterende medlemmer
- Kontaktoplysninger, f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer
- Køn og fødselsdato (alder)
- Medlemsnummer og oplysninger om klubmedlemskab
- Tilknytning til (lokal) samarbejdspartner
- Oplysninger om beskæftigelse, herunder stilling, samt roller i erhvervslivet
- Oplysninger om køretøjer og ejendom, herunder tinglysning og ejerforhold
- Generelle oplysninger om dit (evt. tidligere) klubmedlemskab, herunder f.eks. oplysninger om vores tidligere kontakt med dig.
- Information om, hvorvidt den pågældende e-mail åbnes
- Offentlige nummeroplysningsdata fra teleselskaber
Potentielle medlemmer
- Navn, adresse/adresse ID og telefonnummer
- Fødselsdato
- Oplysninger om beskæftigelse, herunder stilling, samt roller i erhvervslivet
- Oplysninger om køretøjer og ejendom, herunder tinglysning og ejerforhold
4.2. Formål og retsgrundlag
- Dine kundeoplysninger modtages fra GF Forsikring A/S med henblik på markedsføring af din Klub og Klubberne som helhed. Disse oplysninger modtages med hjemmel i det samtykke, som du afgiver i forbindelse med accept af tilbud om forsikring, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a.
- Vi beder om dit samtykke, før vi sender dig elektronisk markedsføring f.eks. via e-mail eller SMS. Dette sker med hjemmel i GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).
- Vores hjemmel til behandling af dine personoplysninger i forbindelse med dit abonnement på vores nyhedsbrev er GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke), jf. markedsføringslovens § 10, stk. 1.
- Når vi behandler oplysninger om, hvorvidt du har åbnet vores nyhedsbrev, gør vi det for at udarbejde statistik med henblik på, at vi kan tilrettelægge og optimere vores fremtidige nyhedsbreve. Disse oplysninger behandler vi efter databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, på baggrund af vores legitime interesse.
Når du besøger eller interagerer med en Klubs profiler på sociale medier, kan Klubben og udbyderen af det pågældende sociale medie indsamle, behandle og opbevare personoplysninger om dig.
Det varierer alt efter den enkelte Klub, om Klubben har profiler eller sider på sociale medier.
5.1. Kategorier af oplysninger vi behandler
- Navn
- Om du ”synes godt om” eller har anvendt andre reaktioner på vores profil
- Kommentarer du efterlader på vores opslag
- Beskeder som du sender til os via chatfunktion
- At du har besøgt vores profil
- Hvis du ikke har en profil på det pågældende sociale medie, indsamles der oplysninger om din enhed, lokations-/geodata og oplysninger om din adfærd på det sociale medie og udenfor det sociale medie, eks. besøg på hjemmesider (internetbrowserdata)
5.2. Formål og retsgrundlag
Vi behandler dine oplysninger for at forbedre vores produkter og services, herunder vores profiler og sider på sociale medier, med henblik på statistik og analyse og for at kunne kommunikere med dig, hvis du kommenterer på et opslag, laver en anmeldelse eller sender os en besked. Vi behandler også dine oplysninger til markedsføring generelt, herunder til at lave relevante og målrettede annoncer på de sociale medier ved at kende vores brugeres demografiske oplysninger og geografi.
Vi behandler dine personoplysninger som følge af vores legitime interesse i at kunne kommunikere med og markedsføre os overfor dig på vores profiler på sociale medier, samt vores legitime interesse i at forbedre vores produkter og services, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning).
Du skal være opmærksom på, at når du besøger Klubbernes profiler eller sider på sociale medier, kan den enkelte udbyder af det sociale medie indsamle oplysninger om dig til deres egne formål, som de er selvstændigt dataansvarlige for. Det omfatter f.eks. oplysninger om, hvordan du bruger deres produkter, f.eks. den type indhold, som du får vist eller interagerer med, eller de handlinger, du udfører, samt de enheder, du bruger. Du kan finde mere information om, hvem udbyderne af de sociale medier kan dele dine personoplysninger med i de enkelte udbyderes privatlivspolitik.
Din Klub behandler personoplysninger om dig, når du besøger Klubbens hjemmeside ved at placere cookies, som indsamler oplysninger om dig. En cookie er en lille datafil, som Klubben gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg på hjemmesiden og for at kunne genkende computeren.
Du kan se, hvilke cookies vi anvender, ved at klikke på det runde cookie-ikon i nederste venstre hjørne på hjemmesiden.
6.1. Kategorier af oplysninger vi behandler
Når Klubben gemmer cookies på din computer, registrerer vi automatisk følgende kategorier af oplysninger:
- Login- og log ud-tidspunkter
- IP-adresse, herunder lokationsdata, enhed- og softwaredata, bruger og Cookie-ID
- Oplysninger vedrørende dine aktiviteter og bevægelser mellem vores forskellige sider og tjenester på hjemmesiden (trafikdata samt søge- og læsevaner)
- Hvilken annonce/reklame du kom ind på vores hjemmeside fra
Vi indsamler oplysningerne direkte fra dig, når du bruger Klubbens hjemmeside.
Du kan finde vores cookiepolitik her.
6.2. Formål og retsgrundlag
- Vi indsamler oplysninger om dine aktiviteter ved hjælp af teknisk nødvendige cookies for at sikre, at hjemmesiden fungerer korrekt, tilpasse visningen til din browser, skærm, styresystem og platform, og for at kunne levere den ønskede service. Derudover anvender vi oplysningerne til brug for egen statistik for at forbedre vores hjemmeside og yde en bedre brugeroplevelse. Denne behandling sker med hjemmel i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen). Vi har en legitim interesse i at drive og optimere Klubbens hjemmeside og forbedre vores service og indhold.
- Vi bruger også cookies til at målrette vores markedsføring, f.eks. ved at vise relevante reklamer, når du besøger andre hjemmesider. Denne behandling er baseret på dit samtykke, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan altid ændre eller tilbagekalde dit samtykke ved at fjerne eller blokere cookies i din webbrowser eller i cookieoversigten.
Når en Klub afholder fysiske arrangementer, på egne eller andre lokationer, vil der kunne blive behandlet personoplysninger om de pågældende deltagere. Dette kan f.eks. være medlemsrettede arrangementer, generalforsamlinger, diverse fejringer, samt andre arrangementer tilgængelige for offentligheden.
7.1. Kategorier af oplysninger vi behandler
- Navn
- Personlig og/eller arbejdsmail og telefonnummer
- Tilknyttet forsikringsklub
- Stilling
- Eventuelle fødevareallergier
- Stemningsbilleder, som bruges på Klubbernes sociale medier og til intern kommunikation på Klubbernes intranet, hvilket alene er tilgængeligt for medarbejdere og ledelsesmedlemmer.
7.1.2. Pressebilleder
Til nogle arrangementer, f.eks. Klubbernes generalforsamling, kan pressen også være til stede og tage billeder til journalistiske formål. I det omfang, at pressen deltager til vores arrangementer, vil de være selvstændig dataansvarlig for deres behandling af personoplysninger, herunder billedmateriale, hvorfor der henvises til deres individuelle persondatapolitikker.
7.2. Formål og retsgrundlag
- Praktisk koordinering, kommunikation om arrangementet, udarbejdelse af materiale til arrangementet eller lignende. Hvis der er tale om et arrangement, hvor behandling af dine personoplysninger er nødvendigt med henblik på opfyldelse af en kontrakt, som du eller din virksomhed er part i jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra b.
- Ekstern kommunikation og branding, deling af stemningsbilleder på de sociale medier jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).
- Intern kommunikation jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).
- Historisk dokumentation, brug af stemningsbilleder til at dokumentere vores udvikling som medlemsejet selskab, bevarelse af virksomhedens historie, kultur og værdier jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).
Når vi bruger, tager og deler stemningsbilleder fra arrangement, så er det i forhold til videndeling og branding af Klubberne med henblik på at styrke medlemsforhold, dokumentere den historiske fortælling om os som et medlemsejet selskab og deling af arrangementets indhold med vores medarbejdere. Disse behandlinger er nødvendige for at forfølge vores legitime driftsmæssige interesse i effektiv kommunikation til de angivne formål.
Hvis du henvender dig som repræsentant for en af Klubbens medlemmer, eller som ansat hos en leverandør, samarbejdspartner, offentlig myndighed e.l., behandler Klubben dine personoplysninger for at kunne give dig den rette hjælp, rådgivning eller service.
8.1. Kategorier af oplysninger vi behandler
- Kontaktoplysninger, f.eks. navn, e-mail, telefonnummer, stilling, virksomhedsadresse
8.2. Formål og retsgrundlag
- Formålet med at registrere dine kontaktoplysninger, henholdsvis oplysninger om ledelsesforhold, er afhængig af den konkrete sammenhæng.
- Som led i administrationen af samarbejdet mellem Klubben og din arbejdsgiver, registrerer vi dine kontaktoplysninger samt eventuelle oplysninger om ledelsesforhold, som er relevante for samarbejdet. Formålet med denne registrering er at kunne administrere Klubbens kontraktforhold med samarbejdspartneren i overensstemmelse med GDPR artikel 6, stk. 1, litra b. Derudover kan Klubben i visse tilfælde behandle oplysningerne for at forfølge vores legitime interesser i at sikre en effektiv administration af samarbejdet, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra f.
- Det kan også være som led i en enkelt sag, hvor Klubben opbevarer alle relevante personoplysninger om personer med tilknytning til sagen, indtil sagen er endeligt færdigbehandlet og den lovbestemte forældelsesfrist for at gøre yderligere eller afledte krav m.v. gældende er udløbet. Vi behandler i den forbindelse kontaktoplysningerne mv. efter GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).
|
Aktivitet |
Opbevaringsperiode |
Uddybende kommentarer (herunder potentielt lovgrundlag for opbevaring) |
Lovgrundlag for opbevaring |
|
Tilbud om klubmedlemskab givet til privatpersoner. |
6 måneder fra tilbuddet er afgivet. |
Hvis du modtager et tilbud om klubmedlemskab fra os, og du ikke accepterer tilbuddet, sletter vi som udgangspunkt dine oplysninger og tilbuddet 6 måneder efter, at tilbuddet er sendt til dig. |
N/A |
|
Tilbud om klubmedlemskab givet til erhvervskunder (enkeltmandsvirksomheder). |
2 år fra tilbuddet er afgivet. |
Hvis du modtager et tilbud om klubmedlemskab fra os, og du ikke accepterer tilbuddet, sletter vi dine oplysninger 2 år efter, at tilbuddet er sendt til dig. Vores opbevaringsperiode på 2 år skyldes, at der typisk er en flerårig tegning i erhvervskundens nuværende forsikringsselskab, og medlemskab af klubben er betinget af forsikring hos GF Forsikring A/S. |
N/A |
|
Oplysninger tilknyttet til aktivt medlemskab. |
Så længe du er aktivt medlem. |
Vi sletter ikke oplysninger om dig, så længe du er medlem hos os. |
N/A |
|
Oplysninger tilknyttet tidligere medlem. |
Så længe du kan anmelde et erstatningskrav til os, har vi behov for at opbevare oplysninger om dig. |
Klubberne opbevarer regnskabsmateriale i fem år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Øvrige oplysninger relateret til dit tidligere medlemskab vil som hovedregel blive opbevaret i senest 10 år. |
Opbevaringsperioden af regnskabsmateriale er fastsat på baggrund af opbevaringskravene i bogføringslovens § 10. Vi kan dog opbevare personoplysninger, som måtte indgå i vores regnskabsmateriale i længere tid, hvis der findes et andet lovligt behandlingsgrundlag. Generelt gemmer vi oplysninger med baggrund i den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4. |
|
Optagede telefonsamtaler til uddannelsesformål. |
Så længe opbevaringen er nødvendig for at kunne lukke en klagesag eller afgøre en potentiel tvist. |
Indgår en optaget telefonsamtale i en konkret klagesag eller tvist, slettes samtalen, når klagen/tvisten er endeligt afsluttet i overensstemmelse med forældelsesreglerne i forældelsesloven. |
Generelt gemmer vi oplysninger med baggrund i den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. nr. 4. |
|
Markedsføring over for eksisterende medlemmer. |
Vi behandler dine oplysninger med henblik på direkte markedsføring, så længe du er medlem hos Klubben eller trækker dit samtykke tilbage. |
Se nærmere under ” Spørgsmål og svar om samtykke”. |
N/A |
|
Markedsføring over for tidligere medlemmer. |
3 år fra opsigelsen af din sidste police. |
Vores opbevaringsperiode er fastsat ud fra en række hensyn, herunder vores egne interesser i at markedsføre os over for dig med henblik på at få dig tilbage som medlem, såvel som hensynet til din interesse i ikke længere at kunne blive kontaktet med markedsføring som følge af dit tidligere medlemskab. Du har altid mulighed for at meddele til os, at du ikke ønsker at blive kontaktet med markedsføring. |
N/A |
|
Markedsføring over for potentielle medlemmer modtaget gennem følgende kilder: • Henvisningsaftaler med lokale samarbejdspartnere • Flyers • Vores ”Anbefal medlem” koncept (vennehenvisninger) • Deltagelse i vores digitale konkurrencer. |
Vi behandler dine oplysninger med henblik på direkte markedsføring i op til et år efter vores sidste kontakt med dig. |
Vi vil forsøge at kontakte dig løbende med henblik på direkte markedsføring med intervaller, der er kortere end et år. Du har altid mulighed for at meddele til os, at du ikke ønsker at blive kontaktet med markedsføring. Hvis du forholder dig passivt til vores markedsføring i et år, anser vi det som, at du ikke længere ønsker at blive kontaktet med markedsføring. |
N/A |
|
Modtagelse af nyhedsbreve (medlemmer af Klubben, som er tilmeldt nyhedsbrevet). |
Så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. |
Hvis du afmelder nyhedsbrevet, så bliver dit samtykke fjernet - så du ikke længere får nyhedsbreve. |
N/A |
|
Udarbejdelse af statistik med henblik på at optimere og tilrettelægge fremtidige nyhedsbreve. |
Oplysningerne opbevares i 6 måneder. |
Omfatter alene oplysningen om, at du har åbnet nyhedsbrevet. |
N/A |
|
Oplysninger indsamlet på Klubbens sociale medier. |
Hos Klubben opbevarer vi dine personoplysninger i form af opslag, likes, kommentarer og lign. via vores sider på sociale medier, indtil du vælger at slette disse. I forhold til modtagne beskeder via chatfunktionen på de enkelte sociale medier, foretager Klubben sletning heraf hvert halve år. |
Det er muligt selv at slette din egen offentliggjorte korrespondance, fra Klubbens profil og side på de sociale medier, når du ikke længere ønsker, at de fremgår herpå. Vi anbefaler, at du læser de enkelte udbyderes privatlivspolitikker og cookiepolitikker. Her kan du læse mere om, hvordan og hvor længe udbyderne opbevarer dine personoplysninger, herunder oplysninger indsamlet via cookies. |
N/A |
|
Cookies. |
Nogle cookies gemmes kun på dit it-udstyr, så længe du har din browser åben, såkaldte sessionscookies. Andre cookies gemmes på dit it-udstyr i et længere tidsrum, såkaldte vedvarende cookies. Når du vender tilbage til en hjemmeside, bliver cookien fornyet automatisk. |
Du kan se, hvilke cookies, som Klubben anvender, ved at klikke på det runde cookie-ikon i nederste venstre hjørne på hjemmesiden. Her kan du også få et overblik over præcist hvornår de enkelte cookies slettes. Cookies som du tidligere har accepteret, kan nemt slettes efterfølgende. Benytter du en PC med en nyere browser, kan du slette dine cookies ved at bruge genvejstasterne: CTRL + SHIFT + Delete, når du har browseren åben. |
N/A |
|
Administration af et samarbejdsforhold mellem Klubben og din arbejdsgiver. |
Billederne opbevares så længe, at det er nødvendigt i forhold til formålet. |
Formål er angivet ovenfor i pkt. 7.2. |
N/A |
Indsamling
- I processen med oprettelse og administration af dit klubmedlemskab kan vi indhente og foretage kontrol og validering af oplysningerne om dig ved at indhente oplysninger fra offentlige registre, som f.eks. BBR-registreret, Dansk Motor Register, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, CPR-registret og CVR-registret.
- Nogle oplysninger indhentes også direkte fra dig som potentielt eller eksisterende medlem, når Klubben f.eks. fremsætter et tilbud om Klubmedlemskab, når du besøger vores sociale medier og når du har givet samtykke til markedsføringsaktiviteter.
- Herudover modtager Klubben anonymiserede statistiske, demografiske oplysninger, når du besøger Klubbens profil eller side på de sociale medier. Disse oplysninger indsamles ved, at udbyderen af det enkelte sociale medie gemmer cookies på din enhed, når du besøger Klubbens side eller profil.
- Vi kan også indhente oplysninger om dig fra vores samarbejdspartnere og leverandører, hvor vores samarbejde og/eller dit medlemskab berettiger dig til særlige fordele hos os (f.eks. rabatter). Herudover indsamler vi oplysninger om potentielle medlemmer gennem vores ”Anbefal medlem” koncept, hvor vores eksisterende medlemmer kan få en loyalitetsrabat, hvis de hjælper os med at booke møder med nye potentielle medlemmer.
- Hvis du er ansat hos en af Klubbens samarbejdspartnere, kan vi indhente dine oplysninger hos din arbejdsgiver i det omfang, at det er relevant for samarbejdet.
- Vi indhenter også oplysninger relateret til en potentiel og eksisterende samarbejdspartner, herunder fra CVR-registret om ledelsesforhold mv.
Videregivelse af dine oplysninger
- Vi kan videregive dine oplysninger til myndigheder og registre, hvis vi efter lovgivningen er forpligtede til det, f.eks. til SKAT, Datatilsynet, Finanstilsynet, mfl. Forpligtelsen til at videregive oplysninger har hjemmel i forskellig lovgivning, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra c.
- Misligholder du dine betalingsforpligtelser, kan vi videregive dine personoplysninger til kreditoplysnings- og inkassobureauer eller fogedretten.
- I visse tilfælde kan det også være nødvendigt for os at få ekstern rådgivning f.eks. konsulent- eller advokatbistand og vi vil i disse tilfælde kunne videregive dine oplysninger til det formål. Sådan behandling af personoplysninger vil være underlagt fortrolighed efter lovgivning eller aftale med os.
- Klubben videregiver dine personoplysninger til udbyderne af det sociale medie, som du besøger Klubbens profil på. Når du besøger Klubbens hjemmeside, vil nogle cookies automatisk blive sendt til andre parter, end Klubben (såkaldte tredjeparts-cookies). Når du klikker på det lille cookie-ikon i nederste venstre hjørne, kan du se Klubbens brug af tredjepartscookies, hvor vi samtidig har linket direkte til tredjeparternes privatlivspolitik.
- Oplysninger om dig kan også blive videregivet til vores (lokale) samarbejdspartnere, hvis du har givet samtykke hertil. Vores samarbejdspartnere behandler som udgangspunkt dine personoplysninger som selvstændigt dataansvarlige men kan efter omstændighederne være vores databehandler – se afsnit 11.
- Hvis du er repræsenteret af andre i forbindelse med administrationen af dit klubmedlemskab, både modtager og videregiver vi oplysninger om dig igennem disse – det kan f.eks. være forældremyndighedsindehavere, værger, dine private fuldmagtshavere, eller eventuelle advokater, som bistår dig.
Dine personoplysninger bliver behandlet af vores databehandlere, som alene behandler dine personoplysninger efter instruks fra os:
- GF Forsikring A/S er databehandler for Klubberne i forbindelse med markedsføring, IT-support, opkrævning af klubydelser (herunder afregning af klubkontingent og autohjælpsordning), samt juridisk bistand på GDPR-området.
- Klubberne anvender ligeledes telefonisystemudbydere i forhold til opkaldsdata og telefonoptagelser,
- It- og cloudleverandører samt hostingpartnere, programmører, konsulenter, lokale samarbejdspartnere m.fl.
- Markedsføringsbureauer
I visse tilfælde anvender vi forskellige databehandlere (f.eks. it-leverandører og konsulenter mfl.), som kan tilgå vores forsikringsdata fra lande uden for EU/EØS. Dette har juridisk den betydning, at data overføres til tredjelande, også selvom de ikke nødvendigvis opbevares i disse tredjelande. Sådanne it-leverandører vil være underlagt databehandleraftaler med os, der sikrer, at de alene behandler personoplysninger efter vores instrukser. Vi kan under omstændighederne også videregive dine oplysninger til en virksomhed, som vil selvstændig dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger, og som er beliggende uden for EU/EØS. Dette kan f.eks. være udbydere af sociale medier. Her kan du læse mere om deres videre behandling af dine personoplysninger i deres persondatapolitik, som ofte kan findes på hjemmesiden.
I nogle tilfælde vil landet, som personoplysningerne overføres til, være vurderet af EU-Kommissionen som et land, der sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af personoplysninger. Hvis ikke, vil vi sikre, at der er fornødne garantier ved brug af EU-Kommissionens standardkontrakter, andre kontrakter eller certificeringer godkendt af kompetente myndigheder. Du kan læse mere på Datatilsynets hjemmeside og på EU Kommissionens hjemmeside.
Du kan få et konkret indblik i vores overførsel af dine personoplysninger til tredjelande og de dertil relaterede fornødne og passende garantier ved at henvende dig til persondata@gfforsikring.dk.
Du har nogle rettigheder ifølge GDPR.
Ret til indsigt
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig jf. GDPR artikel 15, stk. 1.
Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om sig selv rettet/korrigeret jf. GDPR artikel 16, stk. 1.
Ret til at blive slettet
I nogle tilfælde har du ret til at få slettet de personoplysninger, som vi behandler om dig, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige at opbevare i forhold til de formål, som de blev indsamlet til jf. GDPR artikel 17, stk. 1.
Ret til begrænsning
I nogle tilfælde har du ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger jf. GDPR, artikel 18, stk. 1, litra a-d.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har ret til dataportabilitet, hvilket betyder, at du i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format må modtage de personoplysninger, som du selv har givet os, og få dem overført til et andet selskab. jf. GDPR artikel 20, stk. 1.
Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger af grunde der vedrører din særlige situation, hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning). Du har altid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger til brug for direkte markedsføring.
Ret til at trække samtykke tilbage
Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Trækker du dit samtykke tilbage, stopper vi fremadrettet med at behandle de personoplysninger, der behandles på baggrund af samtykket, og din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke.
Du kan tilbagekalde dit samtykke og gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte os på persondata@gfforsikring.dk.
Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde - dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne. Uanset om vi kan eller ikke kan efterkomme din anmodning efter ovenstående rettigheder, får du en skriftlig begrundelse for udfaldet.
Du har mulighed for at klage
Du har ret til at klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Kontaktoplysninger
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på persondata@gfforsikring.dk, uanset hvilken klub, som du er tilknyttet. Nedenfor ses en liste over alle de lokale Forsikringsklubber med link til Klubbens hjemmeside. På hjemmesiden finder du Klubbens til enhver tid opdaterede e-mail og telefonnummer, som du også altid kan kontakte.
|
Navn og adresse |
Hjemmeside |
CVR Nr. |
|
GF Region & Kommune Faaborgvej 106 |
53 56 39 10 |
|
|
GF Kommunal Hovedvejen 152B |
25 17 49 76 |
|
|
FLS Autoforsikringsklub Torvet 1B |
24 25 33 68 |
|
|
GF Forsvaret Hovedvejen 152B |
19 37 57 49 |
|
|
GF Veteran Hovedvejen 152B |
34 87 76 88 |
|
|
GF TrekantOmrådet Strevelinsvej 14, Erritsø |
13 58 61 95 |
|
|
GF Grænsen Molevej 2, |
66 87 55 12 |
|
|
GF Sønderjylland Bredgade 7 |
24 25 35 89 |
|
|
DTU Forsikringsklub Bredgade 7 |
33 08 17 74 |
|
|
GF Fyn Dalumvej 7 |
35 52 10 46 |
|
|
GF Skive, Thy og Mors J. C. Stillings Vej 3 |
60 44 06 11 |
|
|
GF Sydvest Gl. Vardevej 15 |
Dit private forsikringsselskab i Sydvest Danmark | GF Forsikring |
58 97 64 15 |
|
GF Aalborg Vestre Allé 29 |
71 33 02 14 |
|
|
GF Aarhus Dalsagervej 25, Indgang N |
88 75 55 10 |
|
|
GF MidtVest Hammerum Hovedgade 65 |
55 55 33 19 |
|
|
GF Sydsjælland Parkvej 46A |
20 07 02 85 |
|
|
GF Nordsjælland/Storkøbenhavn Herlev Bygade 14 st. |
19 93 90 14 |
|
|
GF Forsikringsklubben Brüel & Kjær Herlev Bygade 14 st. |
19 68 47 84 |
|
|
Postbudenes Auto-Forsikring Herlev Bygade 14 st. |
56 08 37 15 |
|
|
GF Viborg Farvervej 1C |
35 52 10 62 |
|
|
GF Lolland-Falster og Møn Torvet 1B |
26 65 29 79 |
|
|
GF Pharma Torvet 1B |
32 21 32 86 |
|
|
GF Hovedstaden Gammel Kongevej 27 st. tv. |
11 76 26 38 |
|
|
GF Randers Vennelyst 56 B |
Velkommen til GF Randers - læs om dit lokale GF-kontor | GF Forsikring |
39 32 47 17 |
|
GF Tele IT Lægårdvej 91 |
24 24 95 30 |
|
|
GF Horsens, Silkeborg og Skanderborg Vejlevej 25 |
87 01 01 12 |
|
|
GF Vestsjælland Boldhusgade 3 |
11 77 34 86 |
|
|
GF Nordvest Lægårdvej 91 |
89 89 96 13 |
|
|
GF Østsjælland Stensbjergvej 11 1. th. |
60 43 83 15 |
|
|
GF Nord Kirkepladsen 5, 9900 Frederikshavn |
13 59 47 91 |
Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer af denne privatlivspolitik. Ved ændringer vil datoen og versionsnummeret i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på Klubbens hjemmeside.
Versionsnummer 1 - 13. januar 2026