Gå til sidens indhold
GF Forsikring og Diabetesforeningen støtter Sundhedsbussen

Overskud til din sundhed med Sundhedsbussen

Type 2-diabetes rammer stadig flere danskere, og mange ved ikke, at de er i risiko for at få diabetes. Derfor kører Sundhedsbussen fra Diabetesforeningen rundt i hele landet for at opdage type 2-diabetes og prædiabetes i tide - og give dig viden og overskud til at passe på din sundhed.

Få tjekket din risiko for diabetes - gratis og uden tidsbestilling

Knap 350.000 danskere lever med type 2-diabetes, og cirka 100.000 går rundt med sygdommen uden at vide det. Ved du, om du har risiko for at få diabetes?

Ubehandlet diabetes kan give alvorlige følger for både hjerte, øjne, nyrer og nervesystem. Men opdages sygdommen i tide, kan du gøre meget for at forebygge skaderne og bremse udviklingen af diabetes.

Ved Sundhedsbussen kan du få:

  • En uformel snak om din sundhed og din risiko for diabetes
  • Et sundhedstjek, hvor du fx får målt dit blodtryk
  • En blodsukkermåling - med et lille prik i fingeren kan du få målt, om du har et forhøjet langtidsblodsukker
  • Viden om symptomer og forebyggelse - og næste skridt, hvis du er i risiko.

Her kan du møde Sundhedsbussen

Bussen besøger torve, supermarkeder og lokale arrangementer i hele landet. Se her, hvilke byer Sundhedsbussen kommer til i 2026.

Der kan ske ændringer, så hold også øje med dine lokale medier.

6. maj – Næstved, Senior Folkemøde

29. maj – Rudkøbing, Sundhedsdag

30. maj – Rødovre, Rødovredagen (kommunens 125-års fødselsdag)

6. juni – Hjallerup, Hjallerup Marked

9. juni – Aarhus, Mandefestival

11. juni – Allinge, Folkemødet (stand J41 på Kæmpestranden)

4. juli – Assens, Veteranbiltræf

14. august – Lemvig, Torvet 3 (ved kirken)

15. august – Struer, Sansefestivalen

21. august – Grindsted, Grindsted Festuge

26. august – Vojens, Vojens Speedway Center

29. august – Kalundborg, Folkemødet i Kalundborg i Høng

19. september – Sakskøbing, Sydhavsøernes Frugtfestival

3. oktober – Grenaa, Høstmarked

14. november – Aarhus, Aarhus Hovedbanegård

Hvorfor støtter GF Forsikring Sundhedsbussen?

GF Forsikring har i mange år samarbejdet med Diabetesforeningen, og som medlemsejet selskab sætter vi mennesker først. Med initiativet Overskud til sundhed støtter vi Sundhedsbussens tur rundt i Danmark. Formålet er at sætte sundhed på dagsordenen og gavne sundheden blandt alle danskere.

Siden 2016 har GF årligt doneret penge til Diabetesforeningens arbejde - et beløb for hvert GF-medlem, som er med i vores særlige gruppe for Diabetesforeningens medlemmer.

Læs mere om GF Forsikring for Diabetesforeningens medlemmer

Derfor støtter GF Forsikring Sundhedsbussen
Vælg kontor
Kontakt