Gå til sidens indhold
Medlemsfordel Datavagt Kvinde Midaldrende M Briller

Datavagt - digital døgnvagt på dine personlige oplysninger

Med Datavagt får du mulighed for at opsætte en digital døgnvagt på dine personlige oplysninger. På den måde kan du nemt og enkelt stå vagt om dine data på nettet og hurtigere opdage og reagere, hvis de bliver stjålet og misbrugt.

Hvad er Datavagt?

Alle, der benytter internettet, efterlader sig digitale spor, som i værste fald kan misbruges, uden at man ved det. Derfor er det en god idé at holde øje med, om dine data dukker op i læk og dermed risikerer at lande i de forkerte hænder. Det hjælper tjenesten Datavagt dig med. Her kan du logge ind og indtaste de personlige oplysninger, som du ønsker at stå vagt om.

Når du har tastet dine oplysninger ind, søger Datavagt døgnet rundt på både på det åbne net og på Deep og Dark Web efter de oplysninger, du har registreret. Dukker nogle af de registrerede oplysninger op i en søgning, får du straks besked på sms/mail, og vores samarbejdspartner, Mehrwerk, der leverer tjenesten, hjælper dig videre.

En gang om måneden modtager du en statusmail med en oversigt over de oplysninger, du har registreret.

Sådan kommer du godt i gang med Datavagt

For at holde øje med dine personlige data, skal du oprette din profil hos Datavagt. Følg disse 3 trin:

  • Log ind på Mit GF
  • Find Datavagt under ”Mine fordele”  nederst på siden
  • Gå til Datavagt og opret din profil

Når du har oprettet din profil hos Datavagt, kan du registrere de oplysninger, du ønsker at overvåge – det kunne fx være din mailadresse, kontonummer, CPR-nummer eller pasnummer.

Vær opmærksom på, at servicen er personlig, så du kun kan registrere dine egne oplysninger. Datavagt udbydes i samarbejde med Mehrwerk.

Gå til Mit GF

Sådan gør du, hvis du modtager en advarsel

Modtager du en advarsel fra Datavagt, anbefaler vi, at du logger ind og læser de anbefalinger, som der er samlet til dig om, hvad du bør gøre for at beskytte dine oplysninger.

Har du mistanke om misbrug af dine personlige oplysninger?

Har du mistanke om, at dine oplysninger bliver misbrugt, kan du ringe til en af rådgiverne hos Mehrwerk på +45 70 21 80 81 og få hjælp. Rådgiverne hjælper dig også gerne med gode råd til, hvordan du forebygger misbrug på nettet, samt svarer på spørgsmål om det system, der ligger bag tjenesten Datavagt.

7 gode råd til sommeren

Vær på vagt over for sommerens digitale lommetyve og undgå at dine personlige data lander i de forkerte hænder, mens du holder ferie:

1. Brug Datavagt
Registrer dine oplysninger til overvågning i Datavagt. Hvis dine registrerede oplysninger findes i søgninger på Dark Web, får du straks en advarsel, så du kan tage dine forholdsregler

2. Betalingskort
Hold øje med transaktioner på dit betalingskort – især under og efter rejsen

3. QR-koder
Vær opmærksom, når du skal bruge QR-koder til at bestille eller betale

4. Links og sms’er
Reager ikke på sms’er eller links med det samme – vent og undersøg om det kan være rigtigt at du skal betale /opdatere. Prøv i stedet at gå via afsenderens webside eller kundeservice for at verificere henvendelsen.

5. Åbent wi-fi 
Undgå at logge ind på følsomme konti, når du er koblet til et åbent wi-fi-netværk. Brug i stedet internettet via din mobilforbindelse.

6. Sociale medier
Tænk over, hvad du deler på sociale medier – lad være med tydeligt at vise alle, at du er bortrejst

7. Generelt
Stop op, tag det roligt og tænk dig om. Svindlere prøver bevidst at stresse dig til at reagere, inden du når at gennemtænke situationen.


Kilde: Mehrwerk

Pas på falske QR-koder

De dukker op flere og flere steder – QR-koderne, du kan scanne med din mobil. På fx restauranter, barer, parkeringsautomater eller ladestandere. Men i modsætning til et link i en sms eller e-mail ser du først, hvor linket fører til efter at du har scannet koden.

Det udnytter svindlere til at skabe falske QR-koder, der fører til falske websider, hvor de høster både dine penge og dine oplysninger. I nogle tilfælde klistrer svindlerne helt enkelt en falsk QR-kode henover den ægte, så du tror at du betaler til den rigtige modtager.

Gratis wi-fi kan blive dyrere end du tror

Undervejs på ferien er der mange steder mulighed for at koble på gratis wi-fi netværk. Men det kan ende med at koste dig dyrt.  

Svindlere kan opsnappe oplysninger fra åbne netværk eller opsætte deres egne wi-fi netværk. Navnet ligner typisk hotellets eller lufthavnens, så det er nemt at blive snydt. Alle oplysninger du deler, ender på svindlernes server, hvorefter de kan misbruges eller sælges videre. Det er ikke noget du opdager med det samme, men en dag er dine adgangskoder pludselig ændret eller dine konti blevet misbrugt.  

Sms der stresser med korte svarfrister

Mobilen vibrerer med en ny sms på vej til lufthavnen eller midt i den afslappede ferieudflugt. Et kort der skal opdateres, en parkeringsafgift der skal betales eller andet, som skal håndteres inden en kort tidsfrist.

Du vil gerne nyde ferien i ro og mag og klikker derfor hurtigt videre for at få sagen ud af verden med det samme. Udfylder dine oplysninger og swiper. Men pludselig virker dit kreditkort ikke længere, når du skal betale på ferien. Det er nemlig blevet misbrugt af svindlerne.

Vælg kontor
Kontakt