Sådan kommer du godt i gang med Datavagt
For at holde øje med dine personlige data, skal du logge ind på Mit GF, hvor du under ”Mine fordele” finder et link til tjenesten Datavagt. Her kan du oprette en profil hos Datavagt og registrere de oplysninger, du ønsker at overvåge – det kunne fx være din mailadresse, kontonummer, CPR-nummer eller pasnummer.
Vær opmærksom på, at servicen er personlig, så du kun kan registrere dine egne oplysninger.
Sådan gør du, hvis du modtager en advarsel
Modtager du en advarsel fra Datavagt, anbefaler vi, at du logger ind og læser de anbefalinger, som der er samlet til dig om, hvad du bør gøre for at beskytte dine oplysninger.
Har du mistanke om misbrug af dine personlige oplysninger?
Har du mistanke om, at dine oplysninger bliver misbrugt, kan du ringe til en af rådgiverne hos Mehrwerk på +45 70 21 80 81 og få hjælp. Rådgiverne hjælper dig også gerne med gode råd til, hvordan du forebygger misbrug på nettet, samt svarer på spørgsmål om det system, der ligger bag tjenesten Datavagt.