Gå til sidens indhold

Gode råd til sommerens festivaler

Hvis vi siger ”festival”, hvad siger du så? Hvis du er som de fleste andre, er der nok større sandsynlighed for, at du siger ”musik”, ”fest” og ”gode venner” – end at du siger ”forsikring”.

Det er her, vi kommer ind i billedet. For det er en rigtig god ide at have styr på forsikringerne, inden du tager på festival.

Kvinder til en festival

Forsikringer til sommerens festivaler

Ulykkesforsikring

Når du alligevel har fat i dit forsikringsselskab, så spørg også ind til din ulykkesforsikring, så du er rigtigt dækket, hvis du skulle komme til skade, mens du er på festival.

Indboforsikring

Først og fremmest skal du have styr på din indboforsikring – både om du har en, og hvordan den dækker.

Er du under 18 år, er du måske dækket af dine forældres indboforsikring – også selvom du er udeboende. Dog kan det være, du ikke er dækket, hvis du bor sammen med en. Spørg dit forsikringsselskab.

Det er også en god ide at tjekke med dit forsikringsselskab, hvordan din indboforsikring dækker. Hvordan er du fx stillet, hvis du får stjålet noget fra dit telt? Eller hvis du får stjålet eller ødelagt din mobiltelefon?

Ti gode råd til en god festival

  • Få styr på forsikringerne, inden du tager af sted
  • Pas på falske billetter - køb kun gennem officielle udbydere
  • Lad dyre ure, smykker og tasker blive hjemme
  • Medbring en taske, der kan lukkes godt
  • Sæt en hængelås på dit telt, når du forlader det
  • Hold penge og mobil tæt på kroppen
  • Pas på hinanden - også når I skal hjem
  • Undgå pirattaxa - det kan blive dyrt og ende med røveri eller vold
  • Er promillen høj, så træk cyklen hjem og elløbehjul stå
  • Hav det rigtig sjovt, og spred god festivalenergi
Pige som former et hjerte med sine hænder til en koncert, til en festival

Festival-hack: Sådan får du lettere din mobil retur, hvis du taber den

Meget kan ske, når musikken spiller – og pludselig ligger din mobil ikke længere i lommen.  

Hvornår havde du den sidst? I baren? Foran festivalscenen? I køen til toilettet? 

Måske er du heldig, at nogen finder den. Men hvordan skal de så vide, det er din?  

Siri phone home?

Med dette hack kan du hjælpe andre med nemt at finde dig, hvis de finder din telefon.

  1. Lav en note på din telefon eller på et stykke papir med navn og nummer på dem, du følges med 
  2. Tag et screenshot/billede af noten
  3. Brug billedet som din ”låseskærm”.

God festival

   

    

Vælg kontor
Kontakt