Spar penge, når børnene flytter hjemmefra 

Dit forsikringsbehov ændrer sig, når børnene flytter hjemmefra. En ny livsfase begynder for både forælder og barn, og flere ting kan påvirke den nye tilværelse. Vi forklarer, hvad du som forælder skal være opmærksom på, og hvor du kan spare på dine forsikringer.

Navlestrengen klippes på ny

De fleste forældre ved, at der kommer et tidspunkt, hvor ens barn vil løsrive sig og flytte hjemmefra. Hvornår det sker, er forskelligt fra person til person. Når børnene flytter hjemmefra, giver det ikke blot færre daglige udgifter og mere plads i boligen. Det frigiver også mere tid til dig selv.

Det kan resultere i andre forsikringsbehov, fx hvis du begynder at dyrke en ny form for sport.

Forsikring når børn flytter hjemmefra 425x500

Undgå overforsikring

Det er en god anledning at gennemgå dine forsikringer, når dit barn flytter hjemmefra. I langt de fleste tilfælde vil barnets flytning påvirke din indbosum. Derfor skal du huske at justere din indboforsikring, så du undgår at være overforsikret.

Har du en indboforsikring hos GF, er udeboende børn dækket, indtil de fylder 18 år, hvis de bor alene. Er dit barn ældre end 18 år, flytter sammen med en kæreste eller selv har fået børn, skal han eller hun huske at tegne egen indboforsikring.

Er dit udeboende barn over 18 år og under 26 år og bor alene, har du mulighed for at udvide din indboforsikring til at omfatte dit barn. Kontakt os på 70 13 80 80 for at høre mere.

Flytter du i noget mindre?

Når børnene er flyttet hjemmefra, er der mange, der overvejer at flytte i et mindre hus eller lejlighed. Omvendt inviterer de tomme rum til at blive indrettet som et kontor, walk-in-closet eller gæsteværelse, som kan påvirke din indbosum. Det er derfor en god idé at tilpasse dine forsikringer, når dit barn flytter hjemmefra. På den måde undgår du altid at være over- eller underforsikret.

 

Tilpas dine forsikringer

Låner dit barn bilen?

Uanset alder er det forbundet med en vis logistik at have børn. Når børnene er blevet ældre, kan det være, at bilen er blevet lånt ud for at få logistikken til at hænge sammen. Hvis det har været tilfældet, kan det være en god idé at gennemgå din bilforsikring

Fx kan det være, at dit årlige kilometerantal skal justeres ned, hvis de ikke længere låner bilen så ofte. Du har måske heller ikke brug for tilvalg som superelitebarn længere, efter dit barn er flyttet hjemmefra.

Forsikring når børn flytter hjemmefra bredformat

Ekstra plads i økonomien

Som udgangspunkt giver det ekstra luft i økonomien, når børnene flytter hjemmefra. Det ekstra rådighedsbeløb kan du blandt andet bruge på at købe en ny bil, nye hobbyer, stille rejselysten eller måske investere i et sommerhus.

Det er selvfølgelig op til dig, hvad du bruger pengene på, men det kan være en god idé at have en forsikringsrådgiver med på sidelinjen, som sørger for, at du er dækket godt ind.

Hvis dit barn flytter hjem igen

Det sker en gang imellem, at børn, der har forladt reden, vender hjem igen for en stund. Flytter dit barn ind igen, gælder det, ligesom når de flytter ud, at dine forsikringer skal tilpasses, så du er sikker på at være dækket, hvis uheldet er ude.

 

Skift til GF Forsikring

 

 

 

Del ud af dit overskud

Når børnene flytter hjemmefra, er det helt naturligt som forælder at bekymre sig om, om ens barn nu også er klar og velforberedt til det voksenliv, der venter. Der er flere måder, du kan hjælpe den unge godt på vej, efter de er flyttet. Det kan være et forældrekøb af en lejlighed, men det kan også være praktiske ting som tøjvask eller hjælp til årsopgørelsen.

Intet er rigtigt eller forkert - uanset om det er hjælp til boligmarkedet eller det praktiske. Du skal blot fortsætte det, du altid har gjort; støt dit barn i deres beslutninger, og giv den hjælp, du finder nødvendig. Det er en væsentlig del af det at stå på sine egne ben.

Få del i vores overskud

Som medlem i GF får du del i vores overskud. Overskudsdeling er din garanti for, at du ikke betaler mere for dine forsikringer end højest nødvendigt. Ønsker du at skifte til GF, koster det heller ikke noget. Vi sørger for det praktiske i forbindelse med skiftet, så alt, du skal gøre, er at få en god start på den nye tilværelse, når børnene flytter hjemmefra.