Sådan forebygger du påkørsel af dyr
Oktober-januar er højsæson for påkørsel af hjortevildt. På grund af de korte dage er vildtet og os mennesker nemlig aktive i samme tidsrum - og det kan skabe ubehagelig situationer på vejene.

Sæt farten ned, når du møder et vejskilt, der markerer vildt.
Hvis du rammer et dyr:
- Ring til Dyrenes Vagtcentral på 1812
- Find ud af, hvor du er: Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater. Jo mere præcist du kender stedet, des lettere er det at finde frem til dyret
- Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv, og større, sårede dyr kan være farlige
- Følg ikke efter et såret dyr – du ødelægger sporet for hunden, der sendes ud for at lede efter dyret.
Sådan undgår du at påkøre vildt:
- Hold altid øje med vildtskilte
- Vær opmærksom på, at hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere end ét dyr ud på vejen
- Der er også særlig stor risiko for påkørsel af hjortevildt i maj-juni, hvor de får unger og derfor er mere aktive end normalt
- Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang
- Vær ekstra opmærksom på veje, hvor der bevoksning tæt på rabatten, og når du kører ved skov, eng og levende hegn.
- Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildtets øjne, og så er det en god ide at lette foden fra speederen.