Ring til os

+ 45 70 13 80 80

Vi sidder klar til at hjælpe dig!

Forsikring af farlig sport

Forsikring af farlig sport og risikosport

Hvis du dyrker en farlig sport som for eksempel ridning, kampsport eller skiløb, er der en øget risiko for, at du kommer til skade.

Derfor anbefaler vi, at du supplerer din ulykkesforsikring med en af vores to tilvalgsdækninger til henholdsvis risikosport og højrisikosport.

Her på siden kan du blive klogere på de to forsikringer og læse om, hvilke sportsgrene der er kategoriseret som risikosport og højrisikosport, så du kan tilvælge den forsikring, som matcher dine behov.

Hvad er farlig sport?

Farlig sport er aktiviteter og sportsgrene, hvor du udsætter dig selv for en øget risiko for at komme til skade. Farlig sport betegnes altså som sportsgrene, hvor dit liv og førlighed er i højere risiko end ved almindelige sportsgrene.

Hvis du dyrker en sportsgren, der er mere risikobetonet end andre, er det derfor en god idé, at du supplerer din ulykkesforsikring med tilvalgsdækning til farlig sport. Så er du dækket, hvis du kommer ud for en skade eller ulykke i forbindelse med din sport.

Farlig sport ulykkesforsikring MTB

Vælg mellem risiko- eller højrisikosport

Nogle farlige sportsgrene indebærer en større skaderisiko end andre. Derfor har vi hos GF inddelt ulykkesforsikringen farlig sport i to kategorier alt efter risiko. Det er altså risikoen for skader, der afgør, hvilken tilvalgsdækning en farlig sportsgren hører til.

Hvis der er tale om farlig sport, vil sportsgrenen blive placeret i en af følgende to tilvalgsdækninger: 

✓ Risikosport

✓ Højrisikosport

 

Nedenfor kan du læse mere om, hvilke sportsgrene der hører under hver af de to kategorier. Børn mellem 0 og 18 år er dækket døgnet rundt ved både risiko- og højrisikosport, hvis de har GF’s ulykkesforskning. Alle øvrige aldersgrupper kan tilvælge risiko- og højrisikosport til deres ulykkesforsikring.

Hvad dækker en forsikring af risikosport?

Risikosport dækker en række sportsgrene, der falder under kategorierne kampsport med fysisk kontakt, vintersport i udlandet og cykelsport.

Når du tilvælger risikosport, er du både dækket under udøvelse, træning og deltagelse i de risikosportsgrene, som du kan se herunder. Du er også dækket ved sportsgrene, som kan sidestilles med dem, vi har listet nedenfor.

10061_1_farlig-sport_risikosport_højrisikosport_risikosport

Disse sportsgrene gælder for vores nyeste ulykkesforsikring med betingelsesnummer 20-8 og 21-1. Har du allerede en ulykkesforsikring hos os, så tjek din police og dine betingelser i Mit GF for at se, hvordan du er dækket ved farlig sport, risikosport og højrisikosport.

Tandskader, der er sket i forbindelse med kampsport med fysisk kontakt, er dækket under forudsætning af, at der har været anvendt tandbeskytter.

 

Hvad dækker en forsikring af højrisikosport?

Tilvælger du højrisikosport, er du dækket i ulykkestilfælde, der sker ved motorsport, luftsport eller flyvning, sport i højden, hestesport og sport ude på vandet.

Nedenfor kan du se, hvilke sportsgrene der falder under de forskellige kategorier. Forsikringen dækker både under udøvelse af samt træning eller deltagelse i disse højrisikosportsgrene og sportsgrene, som kan sidestilles med dem.

10061_1_farlig-sport_risikosport_højrisikosport_højrisikosport

Sportsgrenene gælder for vores nyeste ulykkesforsikring med betingelsesnummer 20-8 og 21-1. Har du allerede en ulykkesforsikring hos os, så tjek din police og dine betingelser i Mit GF for at se, hvordan du er dækket ved højrisikosport.

Beregn prisen på risiko- og højrisikosport

Højrisikosport er et dyrere tilvalg end risikosport. Det hænger sammen med, at jo større sandsynligheden er for en skade, desto højere bliver prisen som udgangspunkt. 

Ønsker du en nøjagtig pris på, hvad en ulykkesforsikring med farlig sport koster, kan du se prisen med GF's prisberegner.

Besøg prisberegneren

Farlig sport ulykkesforsikring skiferie

Farlig sport i udlandet

Du er dækket på ferierejser i udlandet af maksimalt 60 dages varighed, selvom du ikke har tilvalgt hverken risiko- eller højrisikosport til din ulykkesforsikring.

Dækning på din ferierejse er på betingelse af, at der ikke er tale om en det, vi kalder en formålsrejse, hvor hovedformålet på din ferie fx er at stå på ski, klatre i bjerge, køre på motorcykel eller lignende.

Læs mere om forsikringer på skiferien

 

Sådan anmelder du en skade

Sker der en ulykke i forbindelse med farlig sport, kan du nemt anmelde skaden online, og du kan du trygt regne med, at GF hjælper dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til din skade, kan du kontakte os alle hverdage fra 8:30-16:00 eller sende os en mail på ulykkeskade@gfforsikring.dk.

Her kan du anmelde din skade online

Læs mere om farlig sport

Du kan se alle de gældende forsikringsbetingelser nedenfor og læse mere om GF's ulykkesforsikring her.

Hvis du ønsker at skifte til GF Forsikring, sørger vi for at opsige dine nuværende policer, så du kan skifte forsikring uden at skulle løfte en finger.

Det kommer an på, om du har tilvalgt risikosport eller højrisikosport. Her på siden og i de gældende forsikringsbetingelser kan du orientere dig om, hvad din forsikring af farlig sport helt præcist dækker.

Betegnelsen ekstremsport dækker over sportsgrene som for eksempel MMA (Mixed Martial Arts), Armored Combat, Fridykning og sportsgrene, der kan sidestilles med disse.

Vær opmærksom på, at ekstreme sportsgrene hverken er dækket af risiko- eller højrisikosport, idet risikoen for forsikredes liv og førlighed må betragtes som højere ved ekstremsport end ved risiko- eller højrisikosport. Er du i tvivl om, hvorvidt en sportsgren er enten i risiko-, højrisiko- eller ekstremsport, kan du kontakte GF. Vi hjælper, forklarer og uddyber gerne, hvad forskellen på de forskellige sportstyper er.

Bliv ringet op for at høre mere

Der er visse ting, som du ikke kan få dækket, selvom du har tilvalgt risiko- eller højrisikosport. Det gælder blandt andet skader ved ekstreme sportsgrene samt tandskader, som sker i forbindelse med kampsport med fysisk kontakt, hvor der ikke har været anvendt tandbeskytter.

Download de gældende forsikringsbetingelser for at få det fulde overblik over, hvad du kan få dækket med en forsikring af farlig sport.

Ja, al hestesport er betegnet som højrisikosport – det gælder både dressur, ridebanespringning, militaryridning, moderne femkamp, ridning, polo og trav- og galopløb. Derfor kan det være en god idé at tilvælge højrisikosport til din ulykkesforsikring, hvis du dyrker hestesport.

Tilvalget af højrisikosport dækker både rytteren/ kuskens omgang med, daglig pleje og transport af hesten i forbindelse med ovennævnte former for hestesport.