Lovpligtig ansvarsforsikring for vandscooter og speedbåd
Ejer du en vandscooter? Eller en speedbåd på op til 15 meter - eller lignende hurtige fartøjer? Så skal du være opmærksom på, at du er forpligtet til at have en lovpligtig ansvarsforsikring.
Den lovpligtige ansvarsforsikring er indført på baggrund af den tragiske vandscooterulykke i sommeren 2017 i Københavns Havn, hvor to amerikanske kvinder blev slået ihjel.
Det er DIT ansvar, hvis der sker en skade
Den nye lov blev vedtaget den 24. april 2018 og indfører objektivt ansvar, som skal give større sikkerhed for, at dem der kommer til skade ved en ulykke kan få erstatning.Det betyder, at du som ejer eller fører af fartøjet er ansvarlig, hvis der sker en skade - også selvom du ikke er skyld i ulykken. Dvs. at du er erstatningsansvarlig, uanset om du ejervandscooteren/speedbåden eller bare førte den.
Det er din pligt som fører, at du under sejllads kan dokumentere, at vandscooteren/speedbåden er ansvarsforsikret.
I 2018 kan du nøjes med policen som dokumentation for, at forsikringen er betalt. Er speedbåden eller vandscooteren ikke forsikret, må du slet ikke benytte den.Du kan få den lovpligtige ansvarsforsikring gennem vores samarbejdspartner.
Vil du høre mere om ansvarsforsikring for vandscootere og speedbåde?