Gå til sidens indhold

Vilkår for medlemskab

Medlemskab - indhold og vilkår

Overskud til hinanden er ikke kun noget vi siger, men noget vi giver – og i GF får du del i overskuddet på flere måder:

Forsikringer med overskudsdeling

I GF tager vi toppen af prisen på dine forsikringer med vores overskudsdeling – hver måned hele året rundt. Det sker helt automatisk i form af en rabat, vi trækker fra prisen på dine forsikringer, hver gang du betaler dem i årets løb.
Du får del i overskuddet allerede fra du melder dig ind og så længe, du er medlem. Det gælder også, selvom du skulle være uheldig at få en skade i årets løb. 
Overskudsdelingsrabatten varierer fra år til år, da vi fastsætter den efter at have gjort årets skader og regnskab op. Det er din lokale GF-klub, der fastsætter overskudsdelingen på din bilforsikring ud fra det lokale resultat, mens overskudsdelingen på øvrige forsikringer gøres op samlet for hele landet.
Vi har ikke overskudsdeling på forsikringer, som vi tilbyder i samarbejde med andre selskaber – det gælder GF Lønsikring og Sundhedsforsikring (2024)
Læs mere om GF’s overskudsdeling på gfforsikring.dk/overskud.

Nærværende hjælp, når skaden sker

Hvis du er uheldig at få en skade og har brug for din forsikring, sidder vi klar med nærværende og personlig hjælp. Du kan anmelde skaden online eller ved at ringe til os. Vi er her for at lytte og hjælpe dig bedst og hurtigst muligt gennem skaden.

Personlig og lokal rådgivning

Vi har kontorer i hele landet, og du er altid velkommen til at kigge forbi dit lokale GF-kontor til en kop kaffe og en snak med en rådgiver om dine forsikringer. Vi sætter en ære i at give dig personlig og nærværende rådgivning, uanset om det er i telefonen, online eller på det fysiske kontor i dit lokalområde.

Medlemsfordele til dig i GF

Du kan få glæde af medlemsfordelene, når du køber en eller flere private forsikringer i GF.

Et ikon som viser Læge 365
Læge 365

GF giver dig adgang til online lægehjælp alle dage året rundt – et supplement til egen læge, også om aftenen, i weekenden, på helligdage og på rejsen.

Cyberhjælp - En medlemsfordel i GF Forsikring
Cyberhjælp

GF giver dig redskaber til at passe bedre på dine data på nettet og hjælper dig, hvis du fx får stjålet og misbrugt dine personlige oplysninger eller opdager falske profiler og krænkende indhold, delt uden dit samtykke.

Psykologisk krisehjælp

GF giver dig op til 10 konsultationer hos en psykolog – en hjælp til dig, hvis du har været udsat for fx en ulykke, et overfald eller ved alvorlig sygdom i din nærmeste familie.

Køreklar igen - En medlemsfordel i GF Forsikring
Køreklar igen

GF giver dig to køretimer hos din lokale kørelærer – et frivilligt tilbud til dig, der har været involveret i et biluheld og har brug for hjælp til igen at føle dig tryg bag rattet.

Medlemsfordele

Når du køber en eller flere private forsikringer i GF, får du adgang til medlemsfordele.
GF’s medlemsfordele gælder for dig som medlem og følgende personer, som bor hos dig og som er registreret i CPR-registret med samme adresse i Danmark som dig:

  • Din ægtefælle eller samlever
  • Dine børn, herunder plejebørn
  • Dine familiemedlemmer
  • Din bofælle, når I maksimalt bor to sammen i et bofællesskab.

GF’s medlemsfordele gælder også for følgende personer, selvom de deler adresse med dig:

  • Børn under 18 år, der er flyttet hjemmefra
  • Delebørn, så længe de bor hos dig
  • Ægtefælle eller samlever i plejebolig, beskyttet bolig eller lignende

Lokale fordele

Udover dine medlemsfordele har du også adgang til en række lokale fordele via den GF-klub, hvor du har købt din forsikringer. Fordelene varierer fra klub til klub, men kan fx være GF Autohjælp – autohjælp til en fordelagtig pris.
Du kan altid se dine lokale fordele på din lokale klubs hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte din lokale GF-klub for at høre nærmere. 
Det er den enkelte GF-klub, der beslutter, hvilke fordele, de tilbyder.

Mit GF kan du få et samlet overblik over dine forsikringer, medlemsfordele og lokale fordele.

Medlemskab, ejerskab og indflydelse

Medlemskab

I dine forsikringsbetingelser står der, at forudsætningen for at være forsikret i GF Forsikring er at være medlem hos os. Medlemskabet koster et mindre årligt beløb, der er med til at dække din forsikringsklubs administrationsomkostninger. Beløbet opkræves sammen med én af dine forsikringer hos os: Bil, indbo, ulykke eller hus. Har du ikke en af disse forsikringer hos os, koster medlemskabet ikke noget. 
Derudover er det et krav, at forpligtelserne over for forsikringsklubben overholdes. Hvis dit medlemskab af forsikringsklubben ophører, kan GF Forsikring opsige forsikringen.

Du er medlem, når du er fyldt 18 år og har en eller flere forsikringer i GF, som vi opkræver betaling for. Du er altså ikke medlem, hvis du udelukkende har en betalingsfri forsikring hos os.
Du er medlem af den forsikringsklub, som du har dine forsikringer igennem.
Medlemmet er den person, hvis navn forsikringen står i. Der kan derfor godt være flere medlemskaber i samme husstand.
Hvert medlem har én stemme på generalforsamlingen, uanset hvor mange forsikringer du har.

Ejerskab

Gennem din forsikringsklub er du med til at eje dit forsikringsselskab. Forsikringsklubberne er selvstændige juridiske enheder med egne bestyrelser, der sammen med GF Fonden ejer GF Forsikring a/s. Klubbens ejerandel afhænger af antallet af medlemmer. Ved den årlige generalforsamling i GF Forsikring a/s vælger klubberne repræsentanter til forsikringsselskabets bestyrelse.

Indflydelse

I GF har du mulighed for at få indflydelse. Du indkaldes årligt til din forsikringsklubs generalforsamling, hvor du som medlem kan være med til at bestemme, hvem der vælges til bestyrelsen, og hvilke lokale fordele og medlemsaktiviteter der skal være i din klub.

På din GF-klubs hjemmeside og på Mit GF kan du læse vedtægterne for den klub, du er medlem af. Af klubbens vedtægter fremgår det også, hvem der kan optages som medlem. 

Disse medlemsvilkår er gældende fra den 1. januar 2021 og senest revideret 1. januar 2024.

Vælg kontor
Kontakt
Vilkår for medlemskab | GF Forsikring | GF Forsikring