Velkommen hos GF Fyn

Om GF Fyn

GF Fyn er en af de 45 selvstændige medlemsejede forsikringsklubber i GF Forsikring, som tilsammen har stiftet og ejer GF Forsikring A/S. GF Fyn har eksisteret siden 1965 og har nu 6 lokale afdelinger på Fyn (Odense (2), Svendborg, Faaborg, Nyborg og Middelfart).

GF Fyn har som alle de andre klubber egen bestyrelse, bestyrelsesmøder og en årlig generalforsamling, hvor du som medlem har mulighed for at deltage og få indflydelse. Du betaler således et mindre kontingent for at være medlem.

Læs mere om vores organisation her

 

Vores værdier:

Vores værdier i GF Fyn er bygget op omkring GF Forsikrings overordnede mission, der går på at tilbyde de bedst mulige forsikringsdækninger til den lavest mulige pris

I GF Fyn kan vi derudover tilføje ønsket om at ”yde vores medlemmer den bedst mulige service og rådgivning, både når forsikringen skal tegnes, og når skaden er sket".

Som forsikringsklub skal vi være bevidste om, at vores medlemmer samtidig er vores arbejdsgivere - dette stiller lidt større krav til os.

Vores tilgang til vores rådgivning er derfor bygget op omkring nedenstående 4 værdier:

• Personlig og nærværende

• Overskud til hinanden

• Lokal tilstedeværelse

• Medlemsoplevelsen i fokus 

 

GF Fyn støtter lokaltFaaborg ØH3 gf fyn

En af kerneværdierne i GF Fyn er den lokale tilstedeværelse, både i forhold til vores rådgivere, men også ift. det lokale foreningsliv.

 

Siger du derfor ”ja tak” til et forsikringstjek hos en af vores søde og kompetente rådgivere, støtter vi din lokale klub med 300 kroner*

Ønsker du at blive samarbejdspartner med os, så er du velkommen til at kontakte os på: clha@gfforsikring.dk

 *gælder kun listen med samarbejdspartnere

 

Giv din støtte her

 

Nærværende og personlig rådgivning

I GF Fyn tror vi på den nærværende og personlige oplevelse, når du besøger os i en af vores seks afdelinger på Fyn. Som medlem i Klub Fyn har du mulighed for at blive tilknyttet en fast afdeling med en fast rådgiver, som du kender og som kender dig.

Det betyder, at du ikke skal beskrive din historie for en ny rådgiver hver gang, du kommer ind forbi eller ringer. Dette tror vi på skaber tryghed.

GF Forsikring - Besøg vores kontor på Dalumvej i Odense

 

Lokal tilstedeværelse

GF Fyn er lokal forankret både ift. vores lokale afdelinger, som du altid kan besøge, men også ift. det lokale kultur- og foreningsliv.

Vi støtter op om lokale sportsforeninger og klubber i gensidige samarbejder, og vi har mange gode samarbejdspartnere i det fynske kulturliv, fx Odense Håndbold, GOG, Odense Sommerrevy, Odense Teater, Odense Bulldogs, Faaborg Golfklub, Bastionen i Nyborg m.fl.

 

Medlemsoplevelsen i GF Fyn

I GF Fyn har vi medlemsoplevelsen i fokus; Det betyder naturligvis, at vi står klar med rådgivning, god service, ingen kø på telefonen og naturligvis hjælp til at anmelde skader.

Derudover bliver du medlem af en klub og betaler kontingent. Det giver naturligvis nogle fordele. I kraft af vores forretningsmodel med overskudsdeling har vi mange gode samarbejdspartnere, som giver os mulighed for at tilbyde en række forskellige fordele til vores medlemmer. 

Du kan se vores samarbejdspartnere her

Derudover vil vi gerne tilbyde vores medlemmer en ekstra god oplevelse, og via vores mange lokale samarbejdspartnere i det fynske kulturliv kan vi ofte tilbyde at deltage i forskellige events og arrangementer som fx håndboldkampe, teaterforestillinger, koncerter, golfturneringer mv.

For at deltage i lodtrækningerne om billetter til disse forskellige events anbefaler vi alle nye medlemmer at følge os på vores lokale facebooksider:

GF Forsikring Odense

GF Forsikring Faaborg 

GF Forsikring Nyborg

GF Forsikring Middelfart 

GF Forsikring Svendborg

 

Anbefal et nyt medlem og få rabat

Som medlem har du mulighed for at anbefale et nyt medlem og få rabat på din indboforsikring.

læs mere om hvordan du anbefaler et medlem

 

GF Fyns ildsjælepris

GF Fyns ildsjælepris uddeles hvert år til mennesker, der har overskud til at gøre en forskel i lokalområdet og samfundet generelt.

Formålet med prisen er at hylde de fynboer, der hver dag helt uselvisk gør en indsats for andre uden at forvente noget retur - de mennesker eller foreninger, der er drivkraften bag et event, et initiativ, en klub eller lign., og som med deres overskud og engagement inspirerer og gør en forskel.

Grundlagt af ildsjæle 

Nominer en person til GF Fyns Ildsjælepris 2023

GF Forsikring er en forsikringsklub, der er blevet grundlagt af netop ildsjæle på Fyn, der troede på tanken om en forsikringsforening, hvor overskuddet gik til medlemmerne frem for aktionærer. Her 56 år senere deler GF stadigvæk overskuddet med sine medlemmer – på forsikringsområdet, men også i form af lokale initiativer og donationer som fx GF Fyns Ildsjælepris.

GF Fyns ildsjælepris blev skabt i 2021 i kølvandet på Corona-virus, hvor man så, at foreningslivet, lokale initiativer og fællesskabet led under nedlukningen. Vi så hurtigt, hvordan mangel på fællesskab og initiativer skabte frustration, ensomhed og dårlig trivsel, og det blev tydeligt, hvor vigtigt det er med foreninger og initiativer, der har overskud til at gøre en forskel.

Rigtig mange af disse er drevet frem af frivillige kræfter, der står op hver dag og bruger tid og energi på at gøre noget for andre – og netop deler ud af deres overskud.

Det er de ildsjæle, som vi i GF Fyn gerne vil hylde!