Bilforsikring til elbil og plug-in hybrid
Hos GF kan du tilpasse din forsikring til elbil eller plug-in hybridbil, så den passer til dine behov.
De kan komme springende fra skovbrynet og lige ind foran bilen. Risikoen er størst ved solopgang og solnedgang – særligt i efteråret hvor myldretiden i trafikken falder sammen med dyrenes aktivitet. Oktober og november er desværre højsæson for påkørsler af vildt. I denne periode bevæger hjorte og rådyr sig mere end normalt:
De søger føde efter høsten, flokkene flytter sig, og mange dyr er fortsat påvirket af brunstperioden. Samtidig er der mere tusmørke og mørke, hvor sigtbarheden er lav for os bilister, og hvor de brune dyr falder i ét med omgivelserne. Kombinationen af øget dyrebevægelse, flere mørke timer og travle pendlerveje omkring solopgang og solnedgang giver derfor markant flere uheld i efteråret.
Om foråret er faren særlig stor, fordi rådyrene skiller sig af med sidste års lam, som derfor flakker uerfarent rundt og for første gang krydser vejene alene. Det ser ud til at være en myte, at risikoen er ekstra stor, når vi stiller urene til sommer- eller vintertid – uheldene hænger snarere sammen med, at lyset ændrer sig, og at både dyr og mennesker skal vænne sig til de kortere dage.
Uanset årstiden er det altid en god idé at være opmærksom på vildt, når du kører på landevejene. Her kommer nogle gode råd til at undgå at ramme et dyr på vejen – og til, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Har du vores nyeste bilforsikring og tilvalget friskade, så slipper du for at betale selvrisiko, hvis din bil bliver skadet efter at have påkørt et dyr.
Hos GF kan du tilpasse din forsikring til elbil eller plug-in hybridbil, så den passer til dine behov.
Her kan du læse vores bedste råd om forsikring af lejebilen i ferien.
Er dit sommerhus klar til at klare sig gennem efterårets storm og regn, og vinterens sne og kulde?