Gå til sidens indhold
Mand i jakkesæt bag rattet i sin bil

Ansvarsforsikring til bil

Når du ejer en bil i Danmark, er det et lovkrav, at du tegner en ansvarsforsikring. Hos GF Forsikring sørger vi for, at du er korrekt dækket med en ansvarsforsikring, der lever op til lovgivningen.

Hvad dækker en ansvarsforsikring til bil?

Ansvarsforsikringen dækker, hvis du forvolder skade på andre personer eller deres ting i et færdselsuheld, og du bliver holdt erstatningsansvarlig.

Din ansvarsforsikring til bil dækker blandt andet:

  • Skader på andres ting

  • Skader på andre personer

  • Alle passagerer i bilen – bortset fra føreren

  • Personskader på dig selv, når du ikke er fører

Da forsikringen udelukkende dækker skader på andre personer og deres ting, vil du ikke være dækket, hvis du kommer til skade i et solouheld. Derfor anbefaler vi, at du overvejer at tilvælge førerpladsdækning som en ekstra sikkerhed. 

Fordele med en ansvarsforsikring hos GF

Med en ansvarsforsikring til din bil hos GF er du godt dækket, hvis du kommer til at gøre skade på andre personer eller deres ting. Samtidig får du flere fordele, der gør hverdagen nemmere:

  • Lovpligtig forsikring som bilejer i Danmark

  • Overskudsdeling gør prisen billigere, da du får del i overskuddet, når årets skader er gjort op – og du får stadig del i overskuddet, selvom du har haft en skade

  • Adgang til GF’s medlemsfordele – bl.a. køreklar igen, som giver to gratis køretimer, hvis du bliver involveret i et biluheld.

  • Du bliver superelitebilist efter 6 år uden skader, som giver dig yderligere fordele
Ældre mand som sidder i en grøn bil
Et ikon som viser en sparegris

Få del i overskuddet

GF er medlemsejet, og vi deler overskuddet med vores medlemmer. Det sker i form af en rabat, vi trækker fra prisen på dine forsikringer, hver gang du betaler dem.

Et ikon som viser mønter

10 % i samlerabat

Når du tegner minimum 3 private forsikringer i GF, får du 10 % i samlerabat (gælder ikke bil-, veteranforsikring, sundhedsforsikring og GF Lønsikring).

Medlemsfordele i GF forsikring

Særlige fordele for 0 kr.

Som medlem i GF får du adgang til lokale fordele i din GF-klub samt særlige medlemsfordele. Fx fri adgang til Læge 365 – online læge alle dage året rundt.

Sammensæt din ansvarsforsikring

Vil du være bedre dækket, hvis der sker skade på din bil?  Mange vælger at supplere den lovpligtige ansvarsforsikring med en kaskoforsikring eller i visse tilfælde en delkasko for at sikre bilen mod bl.a. tyveri og brand.

Tilvalg 1: Kasko

Kasko dækker skader på din egen bil, både når du er skyld i skaden, og når du ikke er. Det er især relevant, hvis din bil har høj værdi, er forholdsvis ny, eller hvis du blot vil være godt dækket.

Tilvalg 2: Delkasko

Har du derimod en ældre bil, som ikke længere har den store økonomiske værdi, kan en delkasko være en god og mere prisvenlig løsning ved bl.a. tyveri og brand.

Tilvalg 3: Førerpladsdækning

Dækker varigt mén, tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste ved et solouheld, hvor du ikke kan få erstatning fra anden side som fx en arbejdsskadeforsikring.

   

Hvad koster ansvarsforsikring til bil?

Prisen på en ansvarsforsikring afhænger af flere faktorer som blandt andet bilens mærke, din alder, bopæl og skadeshistorik. Derfor er der heller ikke én pris, som gælder for alle.

Er du ung bilist, vil prisen på din ansvarsforsikring ofte være højere, da risikoen vurderes større. Hos GF tilbyder vi dog en bilforsikring til unge, der tager højde for netop det.

Ønsker du en nøjagtig pris på en ansvarsforsikring, kan du ved vores online prisberegner få en idé om prisen. Her har du også mulighed for at udvide med tilvalgsdækninger, hvis du ønsker at se, hvad det har af påvirkning på prisen.

Mand pakker bil

Sådan anmelder du en skade

Det er aldrig rart at få en skade. Til gengæld er det rart at vide, at du hos GF kan anmelde din skade nemt og hurtigt online, så du hurtigst muligt kan komme på farten igen.

Har du spørgsmål til en skade, kan du kontakte os alle hverdage mellem kl. 8.30 – 16.00 på telefon 7224 4250. Du kan også sende en mail til bilskade@gfforsikring.dk.

Spørgsmål og svar om ansvarsforsikring til bil

En ansvarsforsikring er den lovpligtige del af din bilforsikring. Den dækker dine udgifter ved skader, du som bilist kan komme til at påføre andre personer, køretøjer eller ejendele. Ansvarsforsikringen er altså grundlaget for din bilforsikring – uden den må du ikke køre i bilen.

Til gengæld dækker ansvarsforsikringen ikke skader på egen bil, uanset om du er skyld i uheldet eller ej.

Hos GF har ansvarsforsikringen som udgangspunkt altid en selvrisiko – altså det beløb, du selv skal betale, hvis der sker en skade. Du kan dog vælge en løsning uden selvrisiko mod en højere præmie.

Prisen hænger nemlig tæt sammen med selvrisikoens størrelse: jo lavere selvrisiko, desto højere forsikringspræmie og omvendt. Derfor er det vigtigt, at du vælger en løsning, der passer til både dine behov og din økonomi.

Ja, i Danmark er ansvarsforsikring lovpligtig, så snart du ejer en bil, der bruges på offentlige veje. Uden en aktiv ansvarsforsikring må du ikke køre bilen, og du risikerer bøder, frakendelse af nummerplader og økonomisk ansvar ved skader.

Hvis du er registreret som bruger af en bil, men ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring, vil du blive opkrævet et dagsgebyr på 250 kroner, som bliver opkrævet hver dag, køretøjet ikke er forsikret.

Andre forsikringer, der kan være relevante for dig

Vælg kontor
Kontakt