Velkommen til et medlemskab

Medlemskabet er knyttet til den forsikringsklub, hvor du har købt virksomhedens forsikringer i GF. Navnet på din forsikringsklub fremgår af det brev, du har fået fra os om medlemskabet. Du kan også finde oplysninger om din klub på Mit GF.

Det er gennem din forsikringsklub, du er med til at eje dit forsikringsselskab. Forsikringsklubberne er selvstændige erhvervsdrivende foreninger, der – sammen med GF Fonden – ejer GF Forsikring a/s. Klubbens ejerandel afhænger af antallet af medlemmer.

Som medlemsejet selskab skal vi ikke tjene penge til aktionærer. Det er derfor, vi deler overskuddet med dig som medlem. Hvert år vil vi fortsat dele overskuddet, som automatisk bliver trukket fra prisen på dine forsikringer.

GF Forsikring a/s er et 100 % danskejet forsikringsselskab, og sammen med vores mere end 300.000 medlemmer arbejder vi hver dag for at skabe overskud til hinanden.

Som medlem af en forsikringsklub i GF får du:

Gode forsikringer med overskudsdeling
Nærværende hjælp, når skaden sker 
Personlig og lokal rådgivning 
Medlemskab med indflydelse.

Der sker ingen ændringer i forsikringsdækninger og overskudsdeling.

Virksomhedens forsikringer fortsætter uændret med de samme dækninger og priser som hidtil.
Hvert år vil vi fortsat dele overskuddet, som automatisk bliver trukket fra prisen på forsikringerne. Overskudsdelingen på erhvervsbilforsikringen vil fortsat blive opgjort blandt medlemmerne i klubben, mens overskudsdelingen på alle andre forsikringer fortsat opgøres på landsplan.

Nej, som kunde er du helt automatisk medlem. Alle andre erhvervskunder og alle privatkunder over 18 år er medlemmer fra 1. januar 2021. Har du en erhvervsbilforsikring i GF Forsikring, var du medlem i forvejen.

Det kræver ikke noget af dig og virksomheden at være medlem.

Som medlem får din virksomhed stemmeret ved klubbens generalforsamling, Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil gøre brug af denne mulighed for indflydelse.

Medlemskabet koster et mindre beløb, som er med til at dække din forsikringsklubs administrationsomkostninger.

Beløbet fastsættes af medlemmerne på den årlige generalforsamling. Vi har oplyst den årlige pris for dit medlemskab i 2021 i det brev, vi har sendt til dig om medlemskabet.

Medlemskabet opkræves sammen med én af følgende forsikringer: Erhvervsbil-, løsøre-, arbejdsskade-, erhvervsbygnings- eller erhvervs- og produktansvarsforsikring. 

Har du ikke en af ovennævnte forsikringer hos os, koster medlemskabet ikke noget.

For at stille alle medlemmer lige, har vi fra 30. april 2020 afskaffet medlemsindskuddet, som var et engangsbeløb på 100 kroner, man betalte, når man købte en bilforsikring i GF.

Medlemsindskuddet har kun været gældende for bilforsikringen (både private biler og erhvervsbiler).

Har du købt din erhvervsbilforsikring efter 30. april 2020, har du ikke betalt medlemsindskud. Har du købt din bilforsikring før 30. april 2020, får du automatisk dit tidligere indbetalte beløb modregnet, når du skal betale din bilforsikring i 2021.

Er din nuværende erhvervsbilforsikring ikke i kraft 1. januar 2021, skal du selv anmode om at få indskuddet tilbagebetalt via din forsikringsklub.

Næste gang virksomhedens forsikringer fornys i 2021, vil det fremgå af forsikringsbetingelserne, at medlemskab af en forsikringsklub er en forudsætning for at have forsikringer i GF.

Forudsætningen for medlemskabet finder du beskrevet i forsikringsbetingelserne.

Af dine opdaterede forsikringsbetingelser fremgår følgende om medlemskabet: 

Medlemskab

For at købe og opretholde en forsikring i GF Forsikring kræves medlemskab af en forsikringsklub. Endvidere kræves det, at forpligtelserne over for klubben er overholdt. Læs mere om medlemskabet på gfforsikring.dk/erhvervsmedlem. Hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører, kan GF Forsikring opsige forsikringen.

Har din virksomhed en lovpligtig ansvarsforsikring, kan den ikke annulleres, før vi har bekræftelse på, at der er købt en forsikring i andet forsikringsselskab.

På erhvervsbygningsforsikringen er vi desuden forpligtet til at opretholde branddækningen, indtil vi har fået besked fra din virksomheds nye selskab om, at der er dækning der.

 Vilkår for din virksomheds medlemskab

 
GF Forsikring er medlemsejet, er det er derfor en forudsætning for at være forsikret hos os, at din virksomhed er medlem. Medlemskabet er knyttet til en af GF’s forsikringsklubber, som er selvstændige foreninger. Gennem din forsikringsklub er din virksomhed med til at eje GF Forsikring a/s.


Din mening tæller, og som medlem indkaldes virksomheden hvert år til klubbens generalforsamling, hvor du har stemmeret og mulighed for indflydelse. Som medlem får din virksomhed desuden overskudsdeling på alle forsikringer.

 Police dokument

Se de fuldstændige vilkår for medlemskabet

Det handler om dig og virksomheden

Det forpligter at være et medlemsejet selskab. GF ønsker ikke blot at være virksomhedens forsikringsselskab. Vores mål er at være din foretrukne forsikringspartner ved at tilbyde den pakkeløsning, der hele tiden matcher dine aktuelle ønsker og behov.


Med vores servicekoncept sikrer vi, at din virksomheds forsikringer hele tiden følger med tiden. Gennem servicekonceptet sørger din assurandør for, at summer og dækninger løbende tilpasses, og vores skadeafdeling står klar med rettidig hjælp og gode råd til forebyggelse, hvis uheldet er ude, og skaden sker.

Forsikringspriser, dækninger og overskudsdeling fortsætter uændret. 

Dine erhvervsforsikringer fortsætter uændret med de samme dækninger og priser. Og hvert år deler vi fortsat overskuddet med dig som medlem. Overskuddet bliver automatisk trukket fra prisen på forsikringerne. Overskudsdelingen på bilforsikringen vil fortsat blive opgjort blandt medlemmerne i klubben, mens overskudsdelingen på alle andre erhvervsforsikringer opgøres på landsplan.

Bekræftelse