Tørkedækning

Tørkedækning - husforsikring

Har du hus- eller sommerhusforsikring i GF Forsikring, så kan du tilkøbe tørkedækning. Tørkedækning er en ”plaster-på-såret”-forsikring, som dækker større tørkeskader på huse og sommerhuse med op til 150.000 kroner.

Ingen kan spå om, hvornår en ny, langvarig tørke rammer Danmark, og heller ikke hvor i landet skaderne vil ramme. Men hvis en tørke er skyld i, at dit hus slår revner, så er der hjælp at hente fra GF’s tørkedækning.

Du kan tilkøbe tørkedækningen, når du ud over brandforsikring også har valgt at kaskoforsikre dit hus. 
 

Hvad koster tørkedækning?

Tørkedækningen koster 84 kroner i 2019, eller bare 7 kr. mere om måneden på din hus- eller sommerhusforsikring. 

Prisen gælder uanset hvor i landet, dit hus ligger. Vi har gjort prisen ens for alle, fordi ingen kan forudsige, hvor i landet husejere vil blive ramt af sætningsskader pga. tørke. 

De første 20.000 af skaden dækker du selv (dvs. selvrisiko) og derefter dækker vi skaderne med op til 150.000. kr.


Få tilbud på husforsikring


Hvornår dækker forsikringen tørkeskader?

GF Forsikrings tørkedækning dækker når:

  • DMI’s tørkeindeks i gennemsnit har været 9,0 (på en 10-punktsskala) i den kommune, hvor huset ligger.
  • Tørken har varet i minimum 30 dage op til skadedatoen. 

Ud fra denne definition anslår DMI, at tørkeperioden i 2018 var mere end 50 dage. De to mest betydende faktorer for beregning af tørkeindeks er nedbør, der tilfører vand til jorden, og solstråling der fjerner vandet ved fordampning. 

Allerede eksisterende sætningsskader på huset er ikke dækket. 

Dækningen ophører, hvis der på et senere tidspunkt kommer en egentlig tørkesikring af husejerne, som man fx kender fra den offentlige stormflodsordning. 

 

Så nemt er det at få tørkedækning

Ring til dit GF-kontor for at få tørkedækning knyttet til din husforsikring eller sommerhusforsikring. Du kan finde din forsikringsklub her.

 

Typiske spørgsmål og svar om tørkedækning

Hvor i landet har man mest brug for tørkedækning?
Ser vi på tørkeskaderne i 2018, kom de over et bredt geografisk område, spredt over det meste af landet, derfor kan vi ikke sige, hvor i landet man har brug for tørkedækning.

Vil du gerne sikre dig med et plaster på såret i tilfælde af tørkeskader, som dem en række husejere oplevede i 2018, så er GF’s tørkedækning en mulighed.

Hvor sandsynligt er det, at der kommer en ny tørke på linje med den, vi havde i 2018?
Det tør vi ikke spå om. Ser vi på de historiske data, så vil der gå mange år. Omvendt oplever vi danskere i disse år klimaforandringer og mere ekstremt vejr.

Hvorfor dækker forsikringen kun med op til max 150.000 kroner?
Vi kalder meget bevidst denne dækning for en ”plaster på såret”-dækning, og derfor er prisen også meget lav.

Tørkedækningen er alene en økonomisk hjælp til dig som husejer i tilfælde af, at du bliver ramt af større tørkeskader. En fuld erstatning for tørkeskaderne er der ingen forsikringsselskaber i Danmark ,der tilbyder.

Få nyheder fra GF direkte i din mailbox

120.000 danskere får allerede nyheder fra os.
Vil du også være med? 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev