Lars Meier ved bil
Erfaringen kommer kunderne til gode

Lars Meier glæder sig til sit fremtidige virke som seniorrådgiver for GF Kronjylland

Efter en mangeårige periode som afdelingsdirektør hos GF Kronjylland har Lars Meier sluppet ledertøjlerne til fordel for et virke som seniorrådgiver for Ældre Sagens GF-kunder. Afdelingen på Marsvej i Randers har gennemført et generationsskifte med Anders Rask Pedersen som ny direktør.

I stedet kan 62-årige Lars Meier fremover fokusere sin energi og sin store erfaring mod gruppen af ældre kunder. Det glæder han sig meget til, og den rutinerede forsikringsmand, der populært kaldes ”Mister GF”, er allerede godt i gang med at konsultere både nye og eksisterende kunder. 

- Det er er en dejlig opgave, jeg er blevet stillet i udsigt, fastslår Lars Meier. - I takt med, at befolkningen generelt bliver ældre, vokser andelen af forsikringskunder i den såkaldte tredje alder også. Og deres forsikringsbehov ændrer sig hele tiden, tilføjer Lars Meier, der således anser det som en særdeles vigtig opgave at komme ud blandt den ældre del af befolkningen.

– Det er en gruppe, som ikke altid er velfunderet i den digitale verden og som ofte sætter pris på at møde et rigtigt menneske, når de skal drøfte forsikringssager. Hos mange selskaber er betjeningen blevet et spørgsmål om at kunne tilgå en digital platform eller om at kunne tale med en telefonsvarer. Sådan er det ikke hos GF Forsikring. Vi adskiller os fra mængden med 39 lokale kontorer, hvor vi hver dag møder kunderne ansigt til ansigt. Vi prioriterer nærvær, og det er noget, der især værdsættes af den ældre del af befolkningen, lyder det fra Lars Meier.

Han slår i samme forbindelse fast, at både han og kollegerne gerne starter bilen for at besøge kunderne i eget hjem. – Blandt den gruppe af kunder, som jeg fremover skal betjene, er der jo også en hel del svage borgere, som ikke er mobile. For dem kan det være en stor lettelse, at deres rådgiver kommer på besøg i eget hjem, forklarer han.

 

Behovet ændrer sig

Og der er gode grunde til at opretholde kontakten med forsikringsselskabet gennem hele livet. I følge Lars Meier er der nemlig stor forskel på det forsikringsbehov, man har som ung eller midaldrende og det man har som eksempelvis pensionist.

– Ofte ændrer ens boligforhold sig. Man går måske fra at være ejer til at være lejer. Gennem et langt liv får mange desuden ekstra behov for en tilpasning af indboforsikringen. Det kan være i forhold til forsikring af smykker, kunst, møbler eller andet, påpeger Lars Meier.

Han slår dog især et slag for den løbende justering af ulykkesforsikringen.

– Der er ingen tvivl om, at flere og flere bevarer et aktivt virke – sågar i en fremskreden alder. Nutidens ældre står jo rask væk på ski eller kører på mountainbike. Mange rejser også rundt i verden. Derfor er det vigtigt at få en god snak med sin rådgiver om behovet for ulykkesforsikring, bemærker Lars Meier, der selv er en aktiv motionist med både løb, badminton og mountainbike på dagsordenen.

– Men jeg må jo selv erkende, at jo ældre jeg bliver, jo mere skrøbelig bliver kroppen også. Derfor vil jeg anbefale, at man minimum en gang om året får en drøftelse med sin rådgiver. Hos GF Forsikring kan vi sammensætte både specifikke og personlige løsninger, der er tilrettet den enkeltes behov, forklarer Lars Meier.

 

Mange kundefordele

GF Forsikring er kundeejet. Selskabet benytter sig blandt andet af såkaldt overskudsdeling, der efterhånden omfatter alle selskabets præmiegrupper. Fortjenesten kommer kunderne til gavn i form af lavere præmiere på næste års forsikring.

– Det er helt klart et princip, som passer danskerne rigtig godt og som vi høster stor ros for, bemærker Lars Meier. – Hos os sidder der ikke en kreds af aktionærer, som deler overskuddet. Kunderne ejer selskabet og derfor er det også dem, der får gavn af den succes, vi har.

Lars Meier hæfter sig videre ved de muligheder, der er for medindflydelse.

– Vi kalder det forsikringsklubben, oplyser han og fortsætter: – Der er gode grunde til at engagere sig, for som medlem får man rigtigt fine muligheder for at påvirke selskabets udvikling. Og blandt meget andet har man stemmeret ved generalforsamlingerne.

 

Foto LArs Meier- profil 3
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Om Lars Meier 

Den nye seniorrådgiver hos GF Kronjylland er selv født i Randers, hvor han også har boet det meste af livet.

Han er gift med Birthe og har børn, svigerbørn og børnebørn.

Kontaktoplysninger

Tlf.: 72 24 46 20
Mail: larm@gfforsikring.dk