Få generel information om Visa Credit Rejseforsikring

Jyske Bank i samarbejde med GF Forsikring

Forsikring sabbatår rejse

Rejseforsikring på dit Visa Credit kort. Året rundt.

Når du har valgt Visa Credit eller Visa Credit Platinum med rejseforsikring, er du altid klar til at rejse. Du er dækket på private ferierejser året rundt i hele verden, uanset hvor ofte du rejser, og uanset om ferierejsen foregår i eller udenfor landet, hvor du bor.

Forsikringen dækker også afbestilling af private ferierejser.

Din (kortholders) medrejsende ægtefælle/samlever med samme folkeregisteradresse som dig samt jeres, dine eller din ægtefælles/samlevers børn til og med 23 år er dækket, når de rejser sammen med dig. Rejseforsikringen træder først i kraft, når I mødes for at tilbringe rejsen sammen.

Med rejseforsikring på dit Visa Credit kort året rundt er det slut med at købe dyre rejseforsikringer til hver enkelt rejse. Du vil automatisk være dækket på dine rejser, så du kan få behandling, hvis du bliver syg eller kommer til skade på rejsen.

Visa Credit Rejseforsikring dækker de fleste behov, og Visa Credit Platinum Rejseforsikring dækker noget ekstra. Læs de fuldstændige vilkår i forsikringsbetingelserne.

 

FAQ

De vigtigste dækninger er lægehjælp og hjemtransport, hvis du bliver syg eller kommer til skade, når du er på en privat ferierejse.  
Forsikringen dækker hele året, når kortholder rejser sammen med ægtefælle/samlever på samme folkeregisteradresse og/eller sammen med kortholders eller ægtefælles/samlevers medrejsende børn op til og med 23 år.

Har du valgt Visa Credit Platinum Rejseforsikring, dækker forsikringen også erstatning for ødelagt ferie i form af ødelagte rejsedøgn eller erstatningsrejse. 

Nej, Visa Credit Rejseforsikring eller Visa Credit Platinum Rejseforsikring køber du sammen med dit Visa Credit kort i Jyske Bank og der er ingen krav om, at du skal have andre forsikringer i GF.

Kan jeg købe rejseforsikring for en enkelt rejse ad gangen?

Nej, Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring dækker året rundt.

Hvem dækker forsikringen?

Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring dækker, når kortholder rejser sammen med ægtefælle/samlever på samme folkeregisteradresse og/eller sammen med kortholders eller ægtefælles/samlevers medrejsende børn op til og med 23 år.

Hvor dækker Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring? 

Rejseforsikringen dækker private ferierejser i hele verden, både i og udenfor bopælslandet.
Ved rejser i bopælslandet er det en betingelse, at rejsen har minimum én overnatning, eller at rejsen foretages til sted, der ligger mere end 50 km fra din faste bopæl.

Hvor længe dækker forsikringen?

Visa Credit Rejseforsikring dækker de første 30 dage af rejsen.

Visa Credit Platinum Rejseforsikring dækker de første 60 dage af rejsen.

Dækker forsikringen, hvis Det Danske Udenrigsministerium fraråder rejser til landet?

Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring dækker ikke skade ved rejser til områder, som Det Danske Udenrigsministerium fraråder rejser til, hvis skaden er en direkte følge af tilstanden i området. 

www.um.dk kan du finde oplysninger om forholdene på dit rejsemål inden køb af rejsen. Det Danske Udenrigsministerium har også en abonnementstjeneste, der gratis giver mulighed for at få en e-mail tilsendt, hvis rejsevejledningen ændres for dit rejsemål. 
Hvis Det Danske Udenrigsministerium fraråder rejse til landet, efter du har købt din rejse, kan du rette henvendelse til rejsearrangøren, som i henhold til Lov om pakkerejser har pligt til at refundere dig rejsens pris, hvis rejsen ikke er mulig.

Jeg har en hjemmeboende søn på 23 år. Er han dækket af Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring? 

Ja, han er dækket indtil han fylder 24 år under forudsætning af, at rejsen foretages sammen med kortholder.

Nej. Du er dækket, selvom din rejse ikke er betalt med dit Visa Credit eller Visa Credit Platinum kort. 

Undtagelse: For at aktivere billejeforsikringen på Visa Credit Platinum skal billejen betales med kortet.

Rejseforsikringen er ikke lovpligtig, men det er en god ide at have en. Det blå sygesikringskort dækker nemlig efter forholdene i det land, du rejser i. Så du kan risikere at stå med en stor regning, hvis du bliver syg eller kommer til skade på din ferie og ikke har en rejseforsikring. Skulle du blive alvorligt syg og have brug for hjemtransport, er det også kun rejseforsikringen, der dækker.

Det kommer primært an på, hvor mange dage du rejser, og om du lægger vægt på ekstra dækning udover de nødvendige dækninger. Det er altså dit behov, som betyder noget, når du vælger rejseforsikring. 

Husk det blå EU-kort

Det blå EU-sygesikringskort sidestiller dig med borgerne i det land, du opholder dig i. Det vil sige, at servicen og sygehjælpen kan være helt anderledes end den, du ellers ville få i Danmark.

Visa Credit Rejseforsikring sikrer, at du har mulighed for at blive behandlet på privathospitaler, at du ikke kommer til at betale dele af din behandling på offentlige hospitaler, og at du døgnet rundt kan ringe til en dansktalende alarmcentral.

Alle rejsende skal dog, om muligt, medbringe et blåt EU-sygesikringskort på rejsen. Husk at kortet altid skal fremvises ved enhver form for offentlig lægebehandling.

Bestil i god tid
Det blå EU-sygesikringskort er gratis, og du kan bestille det online på www.borger.dk. Vær i god tid, det tager 2-3 uger at få det. Husk, at det blå kort har en udløbsdato, så få tjekket i god tid inden afrejse, om du har brug for at bestille et nyt.

Du kan nemt finde ud af, om og hvordan det blå kort dækker i dit rejseland.
Tjek her: www.huskdetblaa.dk

Medicinsk forhåndsvurdering

Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring dækker, hvis du kommer til skade eller bliver akut syg på din rejse. Men dækningen kan være anderledes, hvis du har en kronisk sygdom eller er i gang med behandling for en eksisterende sygdom. Derfor har du brug for det, som vi kalder en medicinsk forhåndsvurdering.

Den medicinske forhåndsvurdering skal afgøre, om du også er dækket, hvis din nuværende sygdom kræver behandling under rejsen. Når den er foretaget, får du udstedt et bindende forhåndstilsagn. 
Er dit helbred herefter uændret frem til afrejsedato, kan du roligt rejse afsted.

Tager du afsted uden at oplyse os om, at du har en sygdom, så kan du risikere selv at skulle betale behandling på hospitalet.

Vær i god tid

Du skal sørge for at få forhåndstilsagn hos SOS International, som hjælper GF med at lave medicinske forhåndsvurderinger, ca. 2 måneder før du rejser. (Du kan tidligst indhente forhåndstilsagn 2 måneder før afrejsetidspunktet).

Gå ind på SOS Internationals hjemmeside og start din medicinske forhåndsvurdering. 
Har du spørgsmål, kan du kontakte SOS rejseservice på telefon 70 21 80 78 eller på email: rejseservice@sos.eu.

Min svigermor er blevet alvorlig syg og er kommet på hospitalet. Kan jeg få erstatning, hvis det bliver nødvendigt at afbestille rejsen? 

Ja, på Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring følger dækning ved afbestilling automatisk med, så indenfor den sum forsikringen dækker, kan du få erstattet den del af rejsens pris (opholdsudgifter og transport), som du ikke kan få refunderet fra rejsearrangøren ved alvorlig og akut sygdom blandt pårørende. 

Hvilke familiemedlemmer hører til kredsen af pårørende i forbindelse med afbestilling? 

Pårørende er:

din ægtefælle, samlever,

børn, svigerbørn og børnebørn,

forældre, svigerforældre og deres fastboende samlevere,

bedsteforældre, 

søskende og stedsøskende,

svogre og svigerinder,

rejseledsager, det vil sige en person, der enten er påført samme billet som sikrede, eller som har købt billet til rejsen sammen med sikrede i den hensigt at foretage rejsen i fællesskab.

Jeg holder ferie i det land hvor jeg bor, fx i Danmark. Kan jeg få erstatning for afbestilling, hvis jeg bliver syg? 

Ja, Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring dækker ferie i bopælslandet, når rejsen har minimum én overnatning, eller når rejsen foretages til sted, der ligger mere end 50 km fra din faste bopæl.

Hvilke dokumenter skal jeg vise for at kunne få erstatning i forbindelse med afbestilling? 

Du skal kunne dokumentere følgende: 

Originale rejsebilag, 

Bekræftelse på afbestilling af rejsen,

Oplysning om det beløb, der er refunderet af rejsearrangøren,

Derudover skal du, når det er relevant, kunne sende lægeerklæring, dødsattest eller politianmeldelse.
Udgifter, som refunderes fra anden side, fx rejsearrangøren, hotellet, ferieboligudlejer og luftfartsselskabet er ikke dækket af rejseforsikringen.

Min rejse bliver ikke til noget alligevel. Kan jeg få min pengene tilbage for rejseforsikringen? 

Nej, du kan ikke få pengene tilbage for Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring. Forsikringen er knyttet til dit kreditkort og gælder et helt år. Ønsker du at opsige forsikringen kan du jf. kortbestemmelserne gøre det uden varsel. I så fald ophører din dækning omgående.

På grund af frygt for terror i det land, som jeg skal rejse til, vil jeg gerne afbestille min rejse. Dækker afbestilling? 

Ja, afbestillingsforsikringen dækker, hvis der i det land, rejsen er bestilt til, opstår eller er overhængende fare for: 

krig eller krigslignende tilstande

terrorisme 

naturkatastrofer 

epidemi 

Det er en betingelse, for at afbestillingsforsikringen dækker, at Det Danske Udenrigsministerium, en danske ambassade eller lignende institution har konstateret og dokumenteret hændelsen, og Det Danske Udenrigsministerium fraråder al unødig indrejse eller allerede har anbefalet evakuering.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg?

Hvis du rejser i EU-, EØS-landene samt Schweiz, Færøerne og Grønland*, er du omfattet af det blå EU-sygesikringskort. 

Det er vigtigt, at du medbringer det blå EU-sygesikringsbevis på rejser til Europa. Det blå kort giver dig ret til sygehjælp på samme vilkår som opholdslandets egne borgere. Visa Credit Rejseforsikring og Visa Credit Platinum Rejseforsikring sikrer, at du har mulighed for behandling på privathospitaler, at du ikke kommer til at betale dele af din behandling på offentlige hospitaler, og at der er adgang til en alarmcentral. Husk at kortet altid skal fremvises ved enhver form for offentlig lægebehandling.

Kommer du til skade eller bliver akut syg, skal du kontakte GF Forsikrings døgnbemandede alarmcentral på telefonnummer
(+45) 70 21 80 90. Du kan også printe et rejsekort med telefonnummeret, som du kan medbringe på rejsen.

GF Forsikring sørger for at stille betalingsgarantier til det behandlede hospital, betaling til læger m.v. GF Forsikring forbeholder sig ret til at indtræde i din eller sikredes rettigheder i forbindelse med refusion efter det blå kort.  

Hvis du rejser uden for EU mv. og kommer til skade eller bliver akut syg, skal du kontakte GF Forsikrings alarmcentral, som vil sørge for, at hospitalet modtager betaling for lægebehandling, medicin mv.  Du finder telefonnummeret på dit rejsekort. Print rejsekortet her, og tag det med på rejsen. 

Vores alarmcentrals læger vil samtidig følge dig under hele sygdomsforløbet og sikre, at du får den rette behandling på hospitalet.

*I samme geografiske område, som det den offentlige rejsesygesikring tidligere dækkede.


Kan jeg selv bestemme, om jeg vil transporteres hjem? 

Vores alarmcentrals læger tager stilling til, om der er grundlag for hjemtransport. Beslutningen træffes på grundlag af faktorer som diagnose, sygdommens alvorlighed og det behandlende hospitals mulighed for at give den rette behandling mv. 

Hjemtransport kan foregå enten via ambulance, rute- eller charterfly. 

Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke hjemtransport. Dækningen findes i stedet på din rejseforsikring og varetages i praksis af GF Forsikrings alarmcentral.  


Hvilke hospitaler samarbejder GF Forsikring med på verdensplan? 

GF Forsikrings alarmcentral samarbejder med mange forskellige hospitaler, klinikker og læger i hele verden. At vi har et globalt netværk betyder, at vi har kvalitetssikret alle vores leverandører i netværket, og man derfor er sikret kvalificeret behandling. 

Min far bor i Frankrig, og jeg skal på ferie i Italien. Hvis jeg bliver syg, dækker rejseforsikringen så tilkaldelse af min far? 

Rejseforsikring dækker udgifter til transport og ophold for 1 person, der efter aftale med GF Forsikrings alarmcentral kaldes ud til dig, hvis du bliver akut syg eller kommer alvorligt til skade og dette medfører hospitalsindlæggelse i mindst 3 døgn. Der i den forbindelse ikke begrænsninger i forhold til hvilke lande personen tilkaldes fra.

 

Er mit kamera dækket, hvis det bliver stjålet på ferien?

Visa Credit Platinum Rejseforsikring dækker tyveri fra eller beskadigelse og bortkomst af indskrevet bagage. Derudover gælder der særlige regler ved tyveri fra bil mm.

På min ferie blev min bagage forsinket i seks timer på udrejsen. Kan jeg få nogen erstatning? 

Hvis du kan dokumentere, at din bagage har været forsinket i mere end fire timer på udrejsen, så dækker Visa Credit Rejseforsikring rimelige og nødvendige udgifter til tøj og toiletartikler med indtil 5.000 kr. i alt og Visa Credit Platinum Rejseforsikring med indtil 7.500 kr. i alt. Husk at få dokumentation på dine køb.

Din rejseforsikring er købt sammen med dit Visa Credit kort hos Jyske Bank, og du kan derfor kun opsige din rejseforsikring ved at rette henvendelse til Jyske Bank. Når din opsigelse af dit Visa Credit kort med rejseforsikring er modtaget af Jyske Bank, får GF Forsikring automatisk besked om, at din forsikring er ophørt, og du vil modtage en bekræftelse fra os.

Du kan læse mere på www.jyskebank.dk.

Jeg vil gerne fortryde forsikringen. Hvordan gør jeg det?

Du har 14 dages fortrydelsesfrist fra den dato du indgik aftalen. Da rejseforsikringen er købt sammen med dit Visa Credit kort hos Jyske Bank, skal du give Jyske Bank besked om, at du har fortrudt dit valg, inden de 14 dage er gået. Beskeden sendes til: 

Jyske Bank A/S
Kundecenter
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg

Mail: online@jyskebank.dk
Telefon: 89 89 89 89

Rejseforsikringen dækker nødvendige og rimelige udgifter til kost, logi og ny hjemrejse, hvis du bliver sat i karantæne under din rejse, fordi bliver du testet positiv for coronavirus/covid-19. Rejseforsikringen dækker på samme måde, hvis du er nær kontakt til en smittet person.

Det er en forudsætning for dækningen, at du først efter afrejse
er konstateret smittet, eller 
har fået kendskab til nær kontakt med smittet person. 

Rejseforsikringen dækker IKKE
udgifter, der er dækket af din rejseudbyder. Kontakt altid først din rejseudbyder for at høre dine muligheder for hjælp til kost, logi og ny hjemrejse.
udgifter til ny hjemrejse, hvis Udenrigsministeriet, Statens Serum Institut eller lignende offentlig dansk myndighed allerede anbefalede evakuering eller hjemrejse før din afrejse.

 

 

 

Bliv godt dækket på rejsen med GF Forsikring

Generel information

Hvad dækker de to typer rejseforsikring?

  • Visa Credit Rejseforsikring
  • Visa Credit Platinum Rejseforsikring
  • Dækker

    - Private ferierejser af op til 30 dages varighed

    - Hjemtransport, hvis du bliver syg eller kommer til skade

    - Lægehjælp og hospitalsindlæggelse, hvis du bliver syg eller kommer til skade

    - Kompensation hvis dit fly bliver aflyst eller forsinket, hvis du har et berettiget krav mod flyselskabet

    - Hvis din bagage bliver forsinket

    - Afbestilling af din ferierejse op til 40.000 kr.

    - Erstatningskrav, hvis du bliver gjort ansvarlig for en skade på rejsen

    - Sagsomkostninger i forbindelse med private tvister, som er opstået under rejsen

     

    Dækningsoversigten er vejledende og ikke udtømmende, se dine forsikringsbetingelser for det fulde overblik.

    Dækker ikke

    - Erhvervsrejser

    - Rejser hvor kortholder ikke er med

    - Erstatning, hvis du får et varigt men

    - Ekstraudgifter til transport, hvis du bliver forsinket undervejs på din rejse

    - Hvis din bagage bliver stjålet eller brænder

    - Udgifter til en erstatningsrejse eller kompensation for ødelagte rejsedøgn

    - Skader på den bil, du lejer på din ferie

    - Udgifter til anden feriebolig, hvis den du har lejet bliver ubeboelig

  • Dækker

    - Private ferierejser af op til 60 dages varighed

    - Hjemtransport, hvis du bliver syg eller kommer til skade

    - Lægehjælp og hospitalsindlæggelse, hvis du bliver syg eller kommer til skade

    - Kompensation hvis dit fly bliver aflyst eller forsinket, hvis du har et berettiget krav mod flyselskabet

    - Erstatningskrav, hvis du bliver gjort ansvarlig for en skade på rejsen

    - Sagsomkostninger i forbindelse med private tvister, som er opstået under rejsen

    - Hvis din bagage bliver forsinket, stjålet eller brænder

    - Afbestilling af din ferierejse op til 60.000 kr.

    - Erstatning, hvis du får et varigt men

    - Ekstraudgifter til transport, hvis du bliver forsinket undervejs på din rejse

    - Udgifter til en erstatningsrejse eller kompensation for ødelagte rejsedøgn

    - Skader på den bil, du lejer på din ferie

    - Udgifter til anden feriebolig, hvis den du har lejet bliver ubeboelig

     

    Dækningsoversigten er vejledende og ikke udtømmende, se dine forsikringsbetingelser for det fulde overblik.

    Dækker ikke

    - Erhvervsrejser

    - Rejser, hvor kortholder ikke er med

     

Generel information om din rejseforsikring

Tilkøb ekstra rejsedage, forhøjelse af afbestillingssum
Det er pt. ikke muligt at tilkøbe dækning for ekstra rejsedage eller forhøje afbestillingssummen på grund af coronavirus/covid-19 situationen.

Husk det blå EU-sygesikringskort
Hvis du skal på ferie i et EU-/EØS-land, skal du huske det blå EU-sygesikringskort. Det sidestiller dig med borgerne i det land, du opholder dig i, så du er sikret den samme behandling som dem. Det vil sige, at servicen og sygehjælpen kan være helt anderledes end den, du ellers ville få i Danmark. Rejseforsikringen på dit Visa Credit kort sikrer dog, at du har mulighed for at blive behandlet på privathospitaler, at du ikke kommer til at betale dele af din behandling på offentlige hospitaler, og at du døgnet rundt kan ringe til en dansktalende alarmcentral.

Alle rejsende skal dog, om muligt, medbringe et gyldigt blåt EU-sygesikringskort på rejsen. Bestil i god tid Det blå EU-sygesikringskort er gratis, og du kan bestille det online på www.borger.dk. Vær i god tid, det tager 2-3 uger at få det. Husk, at det blå kort har en udløbsdato, så få tjekket i god tid inden afrejse, om du har brug for at bestille et nyt. Du kan nemt finde ud af, hvilke lande du skal have kortet med i, og hvordan det dækker i dit rejseland. Tjek her: www.huskdetblaa.dk.

Krav vedrørende flykompensation efter EU forordning EU261/04.
Hvis du eller dine medrejsende forsikrede bliver forsinket på ud- eller hjemrejse inden for EU eller til og fra EU, og skal flyve med et EU/norsk registreret flyselskab, kan du anmelde dit kompensationskrav til vores samarbejdspartner Flyforsinkelse.dk.      

Størrelsen på kompensationen afhænger af årsagen til dit krav og længden på flyvningen. Der er en række punkter, der skal være opfyldt, for at du kan være berettiget til kompensationen:

- Rejsen skal enten foregå indenfor EU eller til/fra EU
- Rejsen skal foregå med et flyselskab, som er EU- eller norsk registreret
- Dit krav skal være berettiget, jf. EU-forordning EU261/04

Er du berettiget til erstatning for flykompensation, og ønsker du at gøre brug af din forsikringsdækning, skal vi gøre opmærksom på, at der gælder en selvrisiko på 35% af kompensationsbeløbet. Selvrisikoen bliver fratrukket før udbetaling.

Du kan dog ikke få kompensation for flyvninger med flyselskaber, som fremgik af denne liste, da du lavede første betaling for din rejse: www.gfforsikring.dk/jyskebank-rejseforsikring-flyselskaber.

Spørgsmål og svar om coronavirus/covid-19
Hos GF Forsikring ønsker vi at skabe så megen klarhed som muligt om rejseforsikringen i en tid, hvor myndighedernes anbefalinger løbende ændrer sig. Derfor har vi helt ekstraordinært valgt også at dække ferierejser til lande/områder, hvor Udenrigsministeriet fraråder indrejse på grund af coronavirus/covid-19 (orange / rød).

Vælger du at rejse til et land eller område, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til pga. coronavirus/covid-19, dækker vi som normalt, hvis du kommer til skade eller bliver syg – også hvis du får coronavirus/covid-19. Er landet/området rødt eller orange af andre årsager end coronavirus/covid-19, dækker vi ikke under rejser til landet/området. Dækningen følger naturligvis det geografiske dækningsområde på din rejseforsikring.

Den ekstraordinære dækning gælder fra 17. maj 2021 og frem til 1. juni 2022. (Afrejsedato skal senest være denne dato).

Du skal særligt være opmærksom på, at vores mulighed for at hjælpe dig i de hårdt ramte områder kan være meget begrænsede, og vi kan ikke garantere dig assistance, hvis du fx har brug for at blive hjemtransporteret eller henvist til hospital/læge, da der er ekstraordinært stort pres på sundhedssystemer og transportsektoren i mange lande.

Øvrige udgifter, der ikke er dækket på rejseforsikringen, herunder:

- Udgifter til krav om test, vaccine, karantæne, som du kendte eller burde kende til inden afrejse.
- Udgifter til karantæne på grund af landes krav, anbefalinger eller andet, medmindre der er tale om karantæne på grund af egen sygdom, der er opstået på rejsen.
- Udgifter til hjemrejse eller evakuering, såfremt Det Danske Udenrigsministerium, Statens Serum Institut eller lignende offentlig dansk myndighed allerede anbefalede evakuering eller hjemrejse før din afrejse.

 

Dækker rejseforsikringen, hvis jeg bliver sat i karantæne under min rejse?
Rejseforsikringen dækker nødvendige og rimelige udgifter til kost, logi og ny hjemrejse, hvis du bliver sat i karantæne under din rejse, fordi bliver du testet positiv for coronavirus/covid-19. Rejseforsikringen dækker på samme måde, hvis du er nær kontakt til en smittet person.

Det er en forudsætning for dækningen, at du først efter afrejse
• er konstateret smittet, eller 
• har fået kendskab til nær kontakt med smittet person. 

Rejseforsikringen dækker IKKE
• udgifter, der er dækket af din rejseudbyder. Kontakt altid først din rejseudbyder for at høre dine muligheder for hjælp til kost, logi og ny hjemrejse.
• udgifter til ny hjemrejse, hvis Udenrigsministeriet, Statens Serum Institut eller lignende offentlig dansk myndighed allerede anbefalede evakuering eller hjemrejse før din afrejse.

Hold dig opdateret
Inden afrejse opfordrer vi til, at du bliver testet for covid-19, så du ikke medvirker til smittespredning, når du rejser ud i verden. Vi anbefaler dig desuden at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Hold dig opdateret på Udenrigsministeriets særlige informationsside om coronavirus/covid-19. OBS. Den ekstraordinære dækning indbefatter ikke afbestillingsforsikringen.


Medicinsk forhåndsvurdering – tag den elektroniske test
GF’s rejseforsikring dækker akut sygdom eller skade på din rejse. Men du kan have brug for en medicinsk forhåndsvurdering, hvis du har en kronisk sygdom eller er i behandling for en eksisterende sygdom. Du kan tidligst få en forhåndsvurdering og et forhåndstilsagn to måneder før afrejse. Den medicinske forhåndsvurdering skal afgøre, om du også er dækket, hvis din nuværende sygdom kræver behandling under rejsen. Du skal altså ikke droppe dine rejseplaner, fordi du er i behandling for en sygdom. Når vurderingen er foretaget, får du udstedt et bindende forhåndstilsagn. Tilsagnet kræver, at dit helbred er uændret frem til afrejsedato.

Tager du afsted uden at oplyse os om, at du har en sygdom, så risikerer du selv at skulle betale for lægebehandling.
Det er SOS International, som hjælper GF med at lave medicinske forhåndsvurderinger, så gå allerede nu ind på SOS Internationals hjemmeside, hvor du kan teste, om du har brug for en medicinsk forhåndsvurdering.

 Rejseforsikring 

 

Anmeld skade online ulykkesforsikring

Har du haft en skade? Anmeld her

Du skal anmelde din skade direkte hos vores samarbejdspartner SOS International A/S.

Det kan nemt gøres online, og det er en god ide at have dit NemID og dit policenummer klar. Du finder dit policenummer på Mit GF. Det vil fremgå af online anmeldelsen, hvilke bilag vi har brug for. Det er muligt at vedhæfte bilag i online anmeldelsen. 

Du kan fx få hjælp af SOS International A/S, hvis: 
Du står i udlandet og har akut brug for hjælp i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst
• Du er ankommet til udlandet med fly, og din kuffert er ikke kommet frem 
• Du står i udlandet og har brug for at rejsen hjem før tid pga. dødsfald i familien eller pga. væsentlig skade i din private bolig som følge af brand eller indbrud 

Studenterforsikring  Gå til SOS Internationals digitale skadeanmeldelse

Skal vi ringe dig op?   Ring til SOS International på +45 70 21 80 90

 

Flykompensation
Anmeldelse til Flyforsinkelse.dk foregår online, og det vil fremgå af onlineanmeldelsen, hvilke bilag Flyforsinkelse.dk har brug for til vurdering af dit krav. 

Studenterforsikring  Gå til Flyforsinkelses digitale anmeldelse

Læs afsnittet ''Generel information om din rejseforsikring” herunder for yderligere information om dækning for flykompensation.

Øvrige skader 
For øvrige skader kan der rettes henvendelse til vores rejseteam på tlf. 72 24 45 80.