Rejseforsikring med overskudsdeling

Med en forsikring til din rejse slipper du for at få regninger med hjem i bagagen, hvis du bliver syg eller kommer til skade undervejs. GF’s årsrejseforsikring er et tilvalg til indboforsikringen, som giver en nemmere og billigere forsikring til din rejse, end hvis du bestiller forsikring en enkelt rejse.

Fordele med en årsrejseforsikring

Der er flere fordele ved at forsikre din rejse. GF’s årsrejseforsikring dækker hele husstanden, så du kan nyde din ferie med ro i maven uanset, om programmet står på afslapning eller fart og spænding. Det gør også, at du ikke skal spekulere på, om du er ordentligt forsikret.

Du kan ringe til en dansktalende alarmcentral døgnet rundt, hvor du kan få hjælp, hvis du eller en i din familie bliver syg eller kommer til skade.

Få tilbud på rejseforsikring

Hvad dækker en rejseforsikring?

 Forsikringen dækker en række forskellige udgifter bl.a.:

✓ Hjemtransport

✓ Lægehjælp og hospitalsindlæggelse

✓ Dækker erstatningsrejse, hvis du må indlægges i mere end halvdelen af ferien

✓ Ferieophold i Danmark på mere end 3 døgn er også inkluderet

✓ Selvrisiko, hvis du lejer en bil, scooter eller knallert på ferien

✓ Transportforsinkelse (mere end 8 timer) eller forsinket bagage

Læs mere om dækningen på rejseforsikring

 

Er du allerede medlem i GF og har en rejseforsikring?

Så bør du være opmærksom på, hvordan du er dækket. Bliv klogere på netop din rejseforsikring ved at læse dine betingelser på Mit GF. Du kan også ringe til dit GF-kontor og høre mere.

Ved eksisterende eller kronisk sygdom

GF’s rejseforsikring dækker akut sygdom eller skade på rejsen. Har du en eksisterende eller kronisk sygdom, kan der dog være brug for en medicinsk forhåndsvurdering.

Den medicinske forhåndsvurdering skal afgøre, om du er dækket, hvis din nuværende sygdom kræver behandling under rejsen. Du skal altså ikke droppe dine rejseplaner, fordi du er i behandling for en sygdom. Når vurderingen er foretaget, får du udstedt et forhåndstilsagn. Tilsagnet kræver, at dit helbred er uændret frem til afrejsedato.

Du kan tidligst få en forhåndsvurdering to måneder før afrejse. Det er SOS International, som hjælper GF med de medicinske forhåndsvurderinger, så besøg deres hjemmeside, hvor du kan undersøge, om du har brug for en medicinsk forhåndsvurdering.

Se om du har brug for forhåndsvurdering

 

Du kan også kontakte SOS på telefonnummer 70 21 80 78 for en snak omkring forhåndsvurdering.

t

 

Få en rejseforsikring hos GF og bliv dækket i hele Europa

 

Tilpas din årsrejseforsikring 

Med GF’s rejseforsikring kan du tilpasse din årsrejseforsikring, som du ønsker det. Du vælger, om forsikringen skal dække i Europa (inkl. Tyrkiet) eller hele verden, og du kan supplere din forsikring med tilvalgene afbestillingsforsikring eller ski og sport.

Netop afbestillingsforsikring er rar at have, hvis du må afbestille din rejse, fordi du bliver syg, eller hvis der sker en ulykke eller et dødsfald i den nærmeste familie.

Læs om afbestillingsforsikring

Tilvalg: Ski og sport

Står din ferie på ski, mountainbike eller andre former for aktiv ferie med sportsaktiviteter, anbefaler vi, at du supplerer forsikringen med tilvalget ski og sport

Med tilvalget får du dækket en ny ferie eller kompensation for ødelagte rejsedøgn, hvis du brækker benet på skiferien eller vælter af cyklen på mountainbikeferien.

Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at supplere din ulykkesforsikring med farlig sport, hvis ferien står på fridykning, rafting eller elastikspring.

Læs om rejseforsikring til ski og sport

Hvor dækker en rejseforsikring?

Du bestemmer, om forsikringen til din rejse skal dække i Europa eller hele verden. Vælger du dækning i Europa, er du dækket i Europa (inkl. Tyrkiet) til og med Uralbjergene. Hvis du vælger verdensdækningen, er du naturligvis dækket i hele verden.

Forsikringen dækker de første 60 sammenhængende dage på udlandsrejser, uanset om du vælger dækning i Europa eller hele verden. I Danmark er du dækket, når din rejse indeholder tre eller flere overnatninger.

Anmeld skade på rejseforsikringen

Det er betryggende at vide, at hvis du bliver syg eller kommer til skade, er det hurtigt og nemt at anmelde skaden. Står du i udlandet og har akut brug for hjælp, kan du finde hjælp her 

Anmeld skade

Hvad koster en rejseforsikring?

Prisen på en rejseforsikring afhænger af, hvor forsikringen skal dække, hvor mange den dækker og hvad den skal dække. Typisk er det, der har størst betydning for prisen på forsikringen, om den skal dække i Europa eller hele verden. Prisen er derfor altid individuel, da tilvalgsdækningerne og antal personer i husstanden også har indflydelse.

Ønsker du en nøjagtig pris på rejseforsikringen, kan du kontakte os på 70 13 80 80. Du er også velkommen til at blive ringet op, så vi kan give dig et personligt tilbud.

Beregn din pris

 

Få del i overskuddet

Hos GF Forsikring er vi ejet af kunderne. Det betyder, at du får del i overskuddet, og det er din garanti for, at du aldrig betaler mere end højest nødvendigt for dine forsikringer. Du er velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi kan hjælpe med dine rejsebehov.

Husk det blå EU kort

Det blå EU-sygesikringskort sidestiller dig med borgerne i det land, du opholder dig i. Det vil sige, at servicen og sygehjælpen kan være anderledes end den, du ellers ville få i Danmark.

GF's rejseforsikring sikrer, at du har mulighed for at blive behandlet på privathospitaler, at du ikke kommer til at betale dele af din behandling på offentlige hospitaler, og at du døgnet rundt kan ringe til en dansktalende alarmcentral.

Alle i husstanden skal dog medbringe et blåt EU-sygesikringskort på rejsen.

Bestil i god tid

Det blå EU-sygesikringskort er gratis, og du kan bestille det online på www.borger.dk. Vær dog i god tid. Det tager 2-3 uger at få det. Husk, at det blå kort har en udløbsdato, så få tjekket i god tid inden afrejse, om du har brug for at bestille et nyt.

Du kan finde ud af, hvordan det blå kort dækker i dit rejseland her: www.huskdetblaa.dk

GF-rejsekort

Når du har forsikring på din rejse som tilvalgsdækning til din indboforsikring, kan du benytte GF-rejsekortet, hvis du får brug for hjælp på ferien. Hvis du bliver syg eller kommer til skade på rejsen, kan du vise hospitalet eller lægen dit rejsekort. På rejsekortet står der, hvem de skal kontakte for at få mere viden om, hvordan din rejseforsikring dækker dig.

Hent rejsekort

Rødt og grønt kort

Når du har kaskoforsikring på din bil, er du samtidig sikret vejhjælp, hvis du kører galt eller i stå i udlandet. Det røde kort giver adgang til vejhjælp på stedet på ferien, mens det grønne kort er et bevis på, at din bil er ansvarsforsikret.

 

Rødt kort (vejhjælp)

Telefonnummer til SOS International +45 70 10 50 52

Du behøver ikke længere at have det røde kort med i fysisk form, når du kører ud af Danmark. Du kan dog med fordel downloade det røde kort som app via SOS' hjemmeside
Det er dog nok, at du har telefonnummeret med. Hvis du alligevel ønsker at have kortet med i fysisk form, kan du printe det røde kort på Mit GF (kortet kan downloades under din Bilforsikring) eller på SOS' hjemmeside.

Det røde kort dækker i: Europa, Israel, Marokko, Rusland indtil Uralbjergene, Tunesien og Tyrkiet.

Grønt kort (bevis på ansvarsforsikring)

Ansvarsforsikringen dækker, hvis du kører du med campingvogn, trailer eller camplet og forvolder en skade. SOS International hjælper med vejhjælp på stedet, bugsering til værksted, lejebil osv. Læs mere her.

Det er ikke alle lande, hvor det er nødvendigt at have det grønne kort med, se hvilke hos DFIM. I de øvrige lande er bilens nummerplade bevis på, at bilen er ansvarsforsikret.

Er du i bil til Storbritannien, anbefaler vi, at du både tager det røde og grønne kort med som bevis på, at du er ansvarsforsikret.

Godt at vide om grønt kort

Det grønne kort kan du få inde på MitGF under din bilforsikring, samt et overblik over dine forsikringer, inden du skal ud og rejse. Klik her

Bilferie i følgende lande

Skal du på bilferie i visse lande, skal du være opmærksom på at huske det originale, grønne kort – en udskrift er nemlig ikke nok Se hvilke lande det drejer sig om hos DFIM.

Ring 70 13 80 80, hvis du skal bruge et grønt kort. Det kan ikke downloades på Mit GF.

 

Kosovo accepterer ikke det grønne kort

Vær opmærksom på, at myndighederne i Kosovo ikke accepterer det grønne kort. Det er vigtigt, at du tegner en ansvarsforsikring ved grænsen - ellers kan du risikere at blive tilbageholdt, hvis du bliver involveret i et færdselsuheld.

En rejseforsikring dækker lægehjælp, hjemtransport og evt. erstatningsrejse, hvis du bliver syg eller kommer til skade, når du er ude at rejse.  GF’s rejseforsikring dækker hele familien og hele året. 

Kan jeg tegne rejseforsikring uden at have andre forsikringer i GF Forsikring?
Nej, GF's rejseforsikring købes som tilvalg til indboforsikringen.

Kan jeg tegne en rejseforsikring for en enkelt rejse ad gangen?
Nej, GF's rejseforsikring dækker året rundt. Uanset hvor ofte du rejser.

Hvem dækker forsikringen?
GF's rejseforsikring dækker hele familien - alle medlemmer i husstanden - bortset fra medhjælp i husholdningen. Udeboende børn dækkes også, hvis barnet er under 18 år og bor alene. Medrejsende "delebørn" med folkeregisteradresser hos en anden forælder dækkes uanset alder - forudsat at delebarnet ikke lever i fast forhold eller selv har børn. Rejseforsikringen dækker også, når bedsteforældre er forsikringstagere og rejser med ikke-forsikrede børnebørn og papbørnebørn under 18 år, der rejser uden deres forældre/papforældre. 

Hvor dækker GF's rejseforsikring? 
Rejseforsikringen kan tegnes med to forskellige geografiske dækningsområder:

  • Rejseforsikring Europa inkl. Tyrkiet dækker i Danmark og i Europa inkl. Tyrkiet.
  • Rejseforsikring verden dækker i hele verden, dvs. også i Danmark, Europa og Tyrkiet

OBS! Hvis du allerede er medlem i GF og allerede har rejseforsikring, så skal du være opmærksom på, hvor du er dækket. Ring til dit GF-kontor og hør mere.

Hvor længe dækker forsikringen?

  • Rejseforsikringen Europa inkl. Tyrkiet dækker de første 60 dage af rejsen.
  • Rejseforsikringen verden dækker de første 60 dage af rejsen.


Dækker forsikringen, hvis Det Danske Udenrigsministerium fraråder rejser til landet?

Rejseforsikringen ferie og fritid dækker ikke i områder, hvortil Det Danske Udenrigsministerium fraråder rejser til, eller hvor der er oprør, krig eller lignende. 

www.um.dk kan du finde oplysninger om forholdene på dit rejsemål inden køb af rejsen. Det Danske Udenrigsministerium har også en abonnementstjeneste, der gratis giver mulighed for at få en e-mail tilsendt, hvis rejsevejledningen ændres for dit rejsemål. 

Hvis Det Danske Udenrigsministerium fraråder rejse til landet, efter du har købt din rejse, kan du rette henvendelse til rejsearrangøren, som i henhold til Lov om pakkerejser har pligt til at refundere dig rejsens pris, hvis rejsen ikke er mulig.

Dækker rejseforsikringen erhvervsrejser eller kombinerede ferie- og erhvervsrejser?
Rejseforsikring ferie og fritid dækker ikke rene erhvervsrejser. Kombinerer du derimod privat ferie enten inden eller i forlængelse af en erhvervsrejse, så dækker rejseforsikringen den private del af rejsen. Det er en forudsætning, at du kan dokumentere den private del af rejsen, og at du selv betaler denne del.

Jeg har en hjemmeboende søn på 23 år. Er han dækket af rejseforsikring ferie og fritid? 
Ja, han har folkeregisteradresse i husstanden og er derfor også sikret, indtil han flytter hjemmefra, uanset hans alder.

Rejseforsikringen er ikke lovpligtig, men det er en god ide at have en. Det blå sygesikringskort dækker nemlig efter forholdene i det land, du rejser i. Så du kan risikere at stå med en stor regning, hvis du bliver syg eller kommer til skade på din ferie og ikke har en rejseforsikring. Skulle du blive alvorligt syg og have brug for hjemtransport, er det også kun rejseforsikringen, der dækker.

Det kommer primært an på, hvor du rejser hen, når du rejser. Rejser du i Europa, kan du vælge en rejseforsikring til Europa, men du kan også vælge en, der dækker i hele verden. Det er altså dit behov, som betyder noget, når du vælger rejseforsikring. 

Det blå EU-sygesikringskort er dit bevis på, at du har ret til samme sundhedsydelser som borgerne i det land, du opholder dig i. Derfor kan du komme til selv at skulle betale helt eller delvist for lægebehandling. Det blå EU-sygesikringskort dækker ferie- og studierejser, forretningsrejser, au pair ophold, ulønnet praktik og arbejdssøgning.

Ud over læge- og hospitalsbehandling i forbindelse med akut sygdom og tilskadekomst dækker EU-sygesikringskortet behovsbestemt lægebehandling og medicin på samme vilkår som for opholdslandets egne borgere. Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke hjemtransport.

Kortet dækker rejser af op til et års varighed, og kortet skal efter de nye regler fornys hvert 5. år. Vær opmærksom på udløbsdatoen på dit kort - de enkelte kommuner har forskellige regler om fornyelse af kortet. Eller kontakt din kommune, hvis du er det mindste i tvivl. 

Hvad koster det blå sygesikringskort?
Det blå EU-sygesikringskort er gratis og kan bestilles på www.borger.dk

Hvor (geografisk område) dækker det blå EU-sygesikringskort? 
EU-sygesikring dækker i EU- og EØS-landene samt Schweiz

Medicinsk forhåndsvurdering
GF’s rejseforsikring dækker, hvis du kommer til skade eller bliver akut syg på din rejse. Men dækningen kan være anderledes, hvis du har en kronisk sygdom eller er i gang med behandling for en eksisterende sygdom. Derfor har du brug for det, som vi kalder en medicinsk forhåndsvurdering.

Den medicinske forhåndsvurdering er en vurdering af, om din nuværende sygdom kræver behandling under rejsen. Når den er foretaget, får du udstedt et bindende forhåndstilsagn. 
Er dit helbred herefter uændret frem til afrejsedato, kan du roligt rejse afsted.

Tager du afsted uden at oplyse os om, at du har en sygdom, så kan du risikere selv at skulle betale behandling på hospitalet.

Vær i god tid
Du skal sørge for at få forhåndstilsagn hos SOS International, som hjælper GF med at lave medicinske forhåndsvurderinger, ca. 2 måneder før du rejser. (Du kan tidligst indhente forhåndstilsagn 2 måneder før afrejsetidspunktet).

Gå ind på SOS Internationals hjemmeside og start din medicinske forhåndsvurdering. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte SOS rejseservice på telefon 70 21 80 78 eller på e-mail: rejseservice@sos.eu.

 

Min svigermor er blevet alvorlig syg og er kommet på hospitalet. Kan jeg få erstatning, hvis det bliver nødvendigt at afbestille rejsen? 
Ja, hvis du har købt afbestillingsforsikring i tillæg til din rejseforsikring, så kan du få erstattet den del af rejsens pris (opholdsudgifter og transport), som du ikke kan få refunderet fra rejsearrangøren ved alvorlig og akut sygdom blandt pårørende. 

Hvilke familiemedlemmer hører til kredsen af pårørende i forbindelse med afbestilling? 
Pårørende er:

  • ægtefælle, registreret partner eller samlever
  • forældre eller svigerforældre
  • børn, svigerbørn eller børnebørn 
  • søskende 
  • bedsteforældre eller oldeforældre
  • svigerinder, svogre, niecer eller nevøer
  • papbørn, papforældre, papsøskende og papbedsteforældre under forudsætning af, at forholdet vedrører et aktuelt ægteskab/samlivsforhold på fælles adresse. 
  • rejseledsager, det vil sige en person, der enten er påført samme billet som sikrede, eller som har købt billet til rejsen sammen med sikrede i den hensigt at foretage rejsen i fællesskab. 

 

Jeg holder ferie i Danmark. Kan jeg få erstatning for afbestilling, hvis jeg bliver syg? 
Ja, GF's rejseforsikring dækker ferie i Danmark, når ferien er på mindst 3 overnatninger. 

Hvilke dokumenter skal jeg vise for at kunne få erstatning i forbindelse med afbestilling? 
For at kunne behandle din skade, har vi brug for følgende: 

  • Rejsearrangørens skriftlige dokumenterede krav vedlagt vilkårene for købet af rejsen. 
  • Lægeerklæring eller dødsattest i udfyldt stand. 
  • Ubenyttede flybilletter, busbilletter eller lignende. 
  • Eventuel politirapport. 
  • Andet relevant materiale. 

Hvis du har fået refunderet noget af rejsens pris fra rejsearrangøren, fratrækker vi dette beløb i erstatningen. 

Min rejse bliver ikke til noget alligevel. Kan jeg få min præmie for rejseforsikringen tilbage? 
Nej, du kan ikke få præmien tilbage for rejseforsikringen. Forsikringen gælder et helt år og skal opsiges med en måneds varsel til hovedforfald. 

På grund af frygt for terror i det land, som jeg skal rejse til, vil jeg gerne afbestille min rejse. Dækker afbestilling? 
Ja, afbestillingsforsikringen dækker, hvis der i det land, rejsen er bestilt til, opstår eller er overhængende fare for: 

  • krig eller krigslignende tilstande 
  • terrorisme 
  • naturkatastrofer 
  • epidemi 

Det er en betingelse, for at afbestillingsforsikringen dækker, at Det Danske Udenrigsministerium, Statens Serum Institut eller lignende dansk myndighed fraråder indrejse eller allerede har anbefalet evakuering. Det er også en betingelse, at beslutning om afbestilling først træffes umiddelbart inden afrejse, og at rejsearrangøren ikke tilbyder en rejse til en anden destination. 

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg?
Hvis du rejser i EU-, EØS-landene samt Schweiz, Færøerne og Grønland*, er du omfattet af det blå EU-sygesikringskort. 

Det er vigtigt, at du medbringer det blå EU-sygesikringsbevis på rejser til Europa. Det blå kort giver dig ret til sygehjælp på samme vilkår som opholdslandets egne borgere. GF's rejseforsikring sikrer, at du har mulighed for behandling på privathospitaler, at du ikke kommer til at betale dele af din behandling på offentlige hospitaler, og at der er adgang til en alarmcentral.

Kommer du til skade eller bliver akut syg, skal du kontakte GF's døgnbemandede central på telefonnummer +45 70 21 80 80. Du kan også printe et rejsekort med telefonnummeret, som du kan medbringe på rejsen

GF Forsikring sørger for at stille betalingsgarantier til det behandlede hospital, betaling til læger m.v. GF Forsikring forbeholder sig ret til at indtræde i din eller sikredes rettigheder i forbindelse med refusion efter det blå kort.  

Hvis du rejser uden for EU m.v.* og kommer til skade eller bliver akut syg, skal du kontakte GF Forsikrings alarmcentral, som vil sørge for, at hospitalet modtager betaling for lægebehandling, medicin m.v.  Du finder telefonnummeret på dit rejsekort. Print rejsekortet her, og tag det med på rejsen

Vores alarmcentrals læger vil samtidig følge dig under hele sygdomsforløbet og sikre, at du får den rette behandling på hospitalet.

*I samme geografiske område, som det den offentlige rejsesygesikring tidligere dækkede.

Kan jeg selv bestemme, om jeg vil transporteres hjem? 
Vores alarmcentrals læger tager stilling til, om der er grundlag for hjemtransport. Beslutningen træffes på grundlag af faktorer som diagnose, sygdommens alvorlighed og det behandlende hospitals mulighed for at give den rette behandling mv. 

Hjemtransport kan foregå enten via ambulance, rute- eller charterfly. 

Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke hjemtransport. Dækningen findes i stedet på din rejseforsikring (Europa inkl. Tyrkiet eller verden) og varetages i praksis af GF Forsikrings alarmcentral. 

Hvis jeg kommer på hospitalet og har brug for en blodtransfusion, hvordan sikrer jeg mig så, at det blod jeg får, er blevet screenet? 
Vi kan igennem GF's alarmcentral overføre screenet blod fra Danmark til hele verden. Hvis alarmcentralens læger er i tvivl om kvaliteten på det behandlende hospital, vil du enten blive overført til et passende hospital i regionen eller blive transporteret hjem til Danmark. 

Hvilke hospitaler samarbejder GF Forsikring med på verdensplan? 
GF's alarmcentral samarbejder med mange forskellige hospitaler, klinikker og læger i hele verden. At vi har et globalt netværk betyder, at vi har kvalitetssikret alle vores leverandører i netværket, og man derfor er sikret kvalificeret behandling. 

Min mor er på hospitalet. Dækker rejseforsikringen min hjemrejse, hvis hendes tilstand forværres? 
Vi dækker hjemkaldelse, hvis din pårørendes sygdom forværres akut. Hvis der ikke er tale om en forværring, er hjemrejsen for egen regning.  

Min far bor i Frankrig, og jeg skal på ferie i Italien. Hvis jeg bliver syg, dækker rejseforsikringen så tilkaldelse af min far? 
GF's rejseforsikring dækker tilkaldelse fra Danmark. Imidlertid vil vi dække rejsens pris, hvis rejsen fra Frankrig til Italien ikke koster mere end rejsen fra Danmark til Italien.

Er mit kamera dækket, hvis det bliver stjålet på ferien?
Din indboforsikring hos GF dækker tyveri. Dog gælder der særlige regler ved tyveri fra bil m.m.
Rejsegods er dækket med indtil 10 % af forsikringssummen under ophold i hele verden i indtil tre måneder. Husk, at tyveri skal anmeldes til politiet i udlandet, og at du skal have en kvittering for anmeldelsen med hjem. 

På min ferie blev min bagage forsinket i fem timer på udrejsen. Kan jeg få nogen erstatning? 
Hvis du kan dokumentere, at din bagage har været forsinket i mere end fem timer på udrejsen, så dækker rejseforsikringen dokumenteret erstatningskøb med indtil 3.481 kr. (2023) pr. skade pr. person.

Ja. Der sker ikke ændringer i din rejsedækning, selvom Storbritannien den 31. januar 2020 trådte ud af EU.

Dette gælder også, hvis du har den af vores rejseforsikringer, som hedder ’Rejseforsikring EU’. Vi har nemlig besluttet at fastholde dækning i Storbritannien. Derfor er du fortsat dækket, hvis du bliver syg eller kommer til skade i England, Skotland, Wales, Nordirland og også i Gibraltar.