Er du og din bil klædt på til bilkørsel i vintervejret? En af deltagerne i GF Sikkerhedsdag, 28-årige Kenneth Damgaard, har 3 kontante budskaber til dig, der gerne vil være mere sikker på vintervejene.
1. Overvurder ikke dine køreevner
- Kend din egen og din bils reaktionsmønstre. Ved at tage en tur på køreteknisk anlæg får du trænet dig selv og din bil i ekstreme situationer under trygge forhold, og det giver dig et mere realistisk billede af, hvor og hvornår du skal passe på. Du skal reagere, men du skal heller ikke overreagere, så bilen overstyrer.
- Jeg så gerne, at det var obligatorisk for alle med et kørekort at komme en tur på glatbane hvert andet år - eller som minimum hver gang bilen skiftes ud.
2: Overvurder ikke din bils køreegenskaber
- Selvom du har en god og sikker bil med både ESP og andre sikkerhedssystemer, må du ikke lade det blive en falsk tryghed. Især er det vigtigt at have tjek på bremser, lys og dæk – både slidbane og dæktryk. Vinterdæk giver et langt bedre vejgreb og meget kortere bremselængde. Det kan gøre hele forskellen, når der opstår en uforudset situation, og der er behov for en katastrofeopbremsning. Ud over at vinterdæk giver en kortere bremselængde, giver de også et langt bedre vejgreb i vintervejret.
3: Du er ikke alene på vejen - Jeg synes generelt, at mange er for dårlige til at forudse den ”dominoeffekt”, der kan opstå, når bare én enkelt bilist gør noget uovervejet eller risikabelt. Jeg opholder mig mange timer på vejene hver dag og ved, at det er "de små chancer”, som skaber de store, farlige situationer. Mange glemmer, at de ikke er alene på vejen, og at der også er andre end dem selv, som tager de små chancer. Mit råd er at tage toppen af farten og altid holde god afstand til de forankørende. Det gør dig i stand til at ”læse” trafikken bedre, så trafikken glider – til glæde for både dig og dine medtrafikanter.
 |
| |
| TRAFIKSIKKER GF’ER: Når man dagligt kører de danske veje tynde som lastbilchauffør og samtidig tilbagelægger tusindvis af kilometer i sin privatbil hvert år, er trafiksikkerhed afgørende. Så afgørende, at man gerne tilbringer sin 28 års fødselsdag på køreteknisk anlæg - som forberedelse til vinteren. Det mener i hvert fald Kenneth Damgaard, som har sin nye Skoda forsikret i GF og var en af de 1500 deltagere ved den seneste GF Sikkerhedsdag. |
Læs også:
Kom på glatbane med GF Forsikring GF Sikkerhedsdag i november har været en årligt tilbagevendende begivenhed over hele landet siden 2005. Og noget tyder på, at indsatsen ikke er helt forgæves. Sammenlignet over en periode på 2 år før og 2 år efter GF Sikkerhedsdag i 2009, har de deltagende bilister halveret antallet af deres skader.
Læs om GF Sikkerhedsdag Er bilforsikringen nok, hvis ulykken sker?
Hvis du bliver involveret i en trafikulykke, dækker din bils ansvarsforsikring (eller en eventuel modparts ansvarsforsikring) de skader, der sker på passagererne i din bil. Men føreren af bilen er ikke dækket af sin egen bils ansvarsforsikring. Med en autoulykkesforsikring kan du sikre dig selv i tilfælde af ulykke, og du kan sikre dine passagerer ekstra godt. Autoulykkesforsikring er en mulighed for alle bilister, men den bør være en selvfølge for dem, der kører meget i bil.
Kontakt din forsikringsrådgiver i GF