Vores værdier

Alt, hvad vi gør og siger, er forankret i fire fælles værdier: ærlig-hed, nærhed, gennemskuelighed og handlekraft. Værdierne afspejler, hvordan vi driver forretning, servicerer kunder og arbejder sammen.

Ærlighed
Med ærlighed mener vi blandt andet, at vi ikke vil have vækst for enhver pris, men tør sige nej til en kunde. Vores succes skyldes, at vi har ”fornuftige medlemmer i fornuftige biler”, og vi siger derfor åbent og ærligt: GF Forsikring er ikke for alle og enhver.

Vi viser ærlig interesse over for både vores kunder og hinanden. Vi tager hurtigt hånd om problemer og arbejder sammen for at få dem løst.

Nærhed
Vi kender værdien af at være tæt på kunderne - det kalder vi nærhed. De lokale forsikringsklubber er en del af lokalsamfundet, hvor nye kunder primært kommer via anbefalinger fra nuværende. Vores overskudsdeling sker i de enkelte forsikringsklubber baseret på lokale forhold. Vi gør en indsats for at være synlige og tilgængelige i lokalområdet (regionalt, firma- eller fagmæssigt). Vi er nærværende og lytter mere, end vi taler.

Gennemskuelighed
Vores klubstruktur bygger på gennemskuelighed gennem et enkelt princip om overskudsdeling: Jo færre skader, jo lavere priser. Det er forsikring, der er til at forstå.

Handlekraft
Vi har en flad organisation, og alle kender vores langsigtede mål og den aktuelle situation. Der bliver stillet klare krav til den personlige indsats, og vores medarbejdere udviser handlekraft og har kompetence til at tage et personligt ansvar

GF Forsikring agerer i øvrigt i overensstemmelse med værdigrundlaget for Forsikring & Pension.