Medicinsk forhåndsvurdering

Hvis du lider af en eksisterende eller kronisk sygdom, kan det være nødvendigt at få foretaget en medicinsk forhåndsvurdering.

Den medicinske forhåndsvurdering afgør, om du i forhold til din eksisterende eller kroniske sygdom har fuld, delvis eller ingen dækning på din rejse. Når vurderingen er foretaget, udstedes der et bindende forhåndstilsagn under forudsætning af, at helbredstilstanden forbliver uændret frem til afrejsedato.

Rejser du inden for det offentlige rejsesygesikrings dækningsområde, skal du kun indhente forhåndstilsagn fra den offentlige rejsesygesikrings alarmcentral. Når den offentlige rejsesygesikrings alarmcentral har taget stilling og eventuelt har udstedt et forhåndstilsagn er forhåndstilsagnet automatisk gældende for din rejseforsikring i GF Forsikring.

Rejse du uden for det offentlige rejsesygesikrings dækningsområde, skal du indhente forhåndstilsagn fra GF Forsikring's alarmcentral (SOS International). Tilsagnet skal indhentes i god tid - typisk en måned før din afrejse.

Du kan gå ind på www.sos.dk og udfylde skemaet "Medicinsk forhåndsgodkendelse", som ligger på forsiden af SOS's hjemmeside. Har du spørgsmål , kan du kontakte SOS rejseservice på telefon 70 21 80 78 (kl. 9-16) eller på email: rejseservice@sos.dk

Det kan have konsekvenser, hvis du ikke oplyser, at du en eksisterende eller kronisk sygdom inden afrejse.  Konsekvensen kan være, at du selv kommer til at betale for din behandling på hospitalet. Derfor er det meget vigtigt at få taget stilling til, om der er behov for at få foretaget en medicinsk forhåndsvurdering, når du har en eksisterende eller kronisk sygdom.

Brug af cookies på www.gfforsikring.dk

På www.gfforsikring.dk bruger vi cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere her

OK