Forebygge skader

Sådan forebygger du skader:

Tyverisikring
Når du forlader huset
Nabohjælp
Man kan også selv gøre noget for ikke at blive udsat for simpelt tyveri
Tyveri fra bil
Hvordan nedsætter man risikoen for brand?
Forebyggelse af vandskader

Læs desuden Forsikringsoplysningens gode råd om forebyggelse af vejrskader

Hent Forsikring og Pensions VejrAlarms app

Tyverisikring

Sørg for at have gode og solide låse overalt i huset, og gerne to låse på hver dør. Ikke mindst terrassedøre og kældervinduer er fristende. 

Tyverialarm er en god ting, såvel alarm med overførsel til vagtcentral som alarm, der "kun" ringer uden- og indendørs. Det afskrækker de fleste tyve.

På Familiens Basisforsikring er der følgende rabatmuligheder:

20% rabat ved tyverialarm med elektronisk overførsel til alarmcentral
10% rabat ved lokalalarm opsat af godkendt AIA-installatør.

Til top

Når du forlader huset
Sørg for at huset ikke ser ubeboet ud, både når du forlader huset om dagen eller i en længere periode, f.eks. ferie.

Nogle enkle foranstaltninger er ofte nok:
  • et tænd-/slukur
  • en detektor, der tænder lys i f.eks.carport eller kældernedgang
  • lys i et eller flere rum
  • radio, der spiller
Rejser du på ferie, er det klogt at:
  • sørge for at nogen holder øje med huset
  • få naboer til at tømme postkasse og skraldespand
  • evt. få nogen til at parkere en bil i indkørslen
  • afbestil avisen
  • aftal med en anden om at slå græs eller fjerne sne
  • lade lidt vasketøj hænge ude
  • tage batterierne ud af ringeklokken, så en evt. tyv ikke kan føle sig sikker på, at der ikke er nogen hjemme
  • evt. omstille telefonen (men husk ved opringning ikke at sige "Vesterhavshytten")
  • Mange mennesker har "for en sikkerheds skyld" gemt en nøgle på et sted, som kun familien kender - tror de!. Det er en meget dårlig idé, for uanset hvor godt man har udspekuleret gemmestedet, kan en tyv finde den.

Til top

Nabohjælp
Er startet af politiet og Det kriminalpræventive Råd og er en ordning, hvor naboer aftaler at holde øje med hinandens huse. Ofte er Nabohjælp organiseret gennem en grundejerforening el. lign. Mærkater på døre og vinduer gør tyven opmærksom på, at huset er "naboovervåget". Få mere at vide om Nabohjælp hos politiet.

Til top

Man kan også selv gøre noget for ikke at blive udsat for simpelt tyveri
Pas altid godt på pung og tegnebog, når du går på gaden eller er ude at handle. En pung hører ikke hjemme hverken i baglommen eller i en taske, der efterlades i en indkøbsvogn i blot få sekunder. Der sker også mange tyverier af bagage på banegårde og i hotelreceptioner, hvor man et øjeblik er uopmærksom. Lad derfor ikke din bagage være uden opsyn - heller ikke i få minutter.

Til top

Tyveri fra bil
Efterlad aldrig tasker, indkøbsposer, mobiltelefon, jakker, solbriller m.v. synligt i bilen. Selv om det er ting, der ikke har den store værdi, frister det tyven, og du står tilbage med både en ødelagt bil og ærgrelser over mistede genstande.

Bemærk: Visse genstande - f.eks. fotoudstyr - er kun dækket af forsikringen, hvis de befinder sig i et aflåst bagagerum og kontanter er slet ikke dækket ved tyveri fra bil.

Til top

Hvordan nedsætter man risikoen for brand?
Røgalarmer kan ikke hindre en brand, men de kan medvirke til, at branden opdages i tide.

Og den hylende tone vil i de fleste tilfælde vække en sovende familie og dermed hindre, at nogen dør af røgforgiftning.

Røgalarmer bør installeres i alle husets sove- og opholdsrum. Husk at afprøve batterierne jævnligt. Det er en god idé altid at afprøve røgalarmerne på en fast dato, f.eks. den 1. december, hvor julepynten tages frem, og det dermed er indgangen til en periode med forøget brandrisiko.

En pulverslukker bør findes i enhver bils bagagerum og også gerne i hjemmet. Den er let at betjene og effektiv til brande i alle materialer.

De fleste alvorlige brande med døden til følge sker, fordi en person er faldet i søvn enten under rygning eller med tændte stearinlys, der brænder ned i brandbart materiale.

Derfor: Ryg aldrig i sengen eller i lænestolen, når du er træt. Husk at slukke alle levende lys, når du forlader stuen eller fristes til "at lukke øjnene et øjeblik".

Til top

Forebyggelse af vandskader
DAN-TÆT er et dansk vandsikringssystem, der alarmerer og lukker for vand- og varmeinstallationer i huset både ved en pludselig udstrømning og ved en udsivning.

Der er 3 gode grunde til at installere et DAN-TÆT anlæg:
  • Undgå vandspild
  • Undgå vandskader
  • Få rabat på forsikringspræmien
Tal med Forsikringsklubben om DAN-TÆT. Har du installeret et anlæg, får du 10% rabat på husforsikringen.

Til top